En tåre, der er grædt af glæde. Eller sorg. (Og hvad compassion kan give os.)

af Flora Tara Melchiorsen

Tears-of-pleasure-000002388266_Large.jpg

Den dybe medmenneskelige forståelse. Compassion.
Og tårer, der grædes af glæde. Eller sorg.


Lige inden jul bragte Mindful.org en gennemgang af de 10 vigtigste indsigter fra "Videnskaben om Livsbevidsthed" i 2018, som de kaldte det.

Det var meget interessant læsning om nogle af de videnskabelige undersøgelser, som der er udført indenfor mindfulness, compassion og livsbevidsthed i løbet af året.

En af de ti fangede især min opmærksomhed, fordi den handlede om, at vi måske slet ikke er så empatiske, som vi går og tror.

Et studie, som er offentliggjort i Journal of Personality and Social Psychology, viser, at det virkelig at forstå og mærke andres følelser kræver meget mere end blot at være empatisk. Og at vi ikke, ved blot at betragte og forsøge at sætte os i andres sted, kommer frem til det, som dyb medmenneskelig erkendelse - compassion - er.

I forlængelse af den undersøgelse, viser et andet studie, at vi ofte overvurderer vores evne til empatisk forståelse, når vi forsøger at aflæse andres følelser gennem f.eks. deres ansigtsudtryk. Forsøget viser endda, at de mennesker, der har en tendens til at opfatte sig selv som særligt empatiske ikke så sjældent er dem, der tager mest fejl. Ofte fordi de er sikre på, at de har en god forståelse for andre mennesker og derfor lidt for hurtigt drager en konklusion. Som altså ikke altid viser sig at være rigtig.

Andre undersøgelser viser også, at de mennesker, som har en god og dyb forståelse af sig selv og egne følelser ofte har en væsentligt større evne til også at forstå andre mennesker - og dermed være empatiske og udvise compassion.

Og hvorfor er det så lige, at jeg bliver ved med at skrive compassion? Og ikke bare medfølelse?

I forbindelse med åbningen af FLORA's fik jeg præcis det samme spørgsmål, fordi jeg i FLORA's KÆRLIGHEDSCIRKEL også kommer til at dele rigtigt meget af min viden og supergode værktøjer indenfor compassion træningen.

Her er, hvad jeg svarede på spørgsmålet:

Compassion er mere og dybere end medfølelse.

Medfølelse betyder, at vi føler med hinanden. "Jeg ser og mærker din smerte". "Jeg har medfølelse med dig". "Jeg lider med dig".

Og - ingen tvivl om det! - det er en super smuk egenskab, at vi kan se og mærke hinandens følelser og lidelser.

Men i de danske ords betydning af "medfølelse" mangler der en motivations eller handlingsdel. Medfølelse og medlidenhed er ... skal vi sige... mere statisk og "ikke-handlende".

I compassion bliver vi derimod ikke kun opmærksomme på - og røres af - andres følelsesmæssige tilstand eller lidelse, vi mærker også et dybfølt ønske og motivation til at gøre noget aktivt ved det, vi mærker. Vi ønsker aktivt at bidrage.

Compassion er - i min optik - en naturlig del af mindfulness, fordi vi med compassion også har styrken og indsigten til at være med - acceptere - smerten, når f.eks. livet er svært. Og i det også at kunne udvise kærlig-venlighed over os selv eller andre, som er i det svære.

Compassion hænger i stor grad sammen med "min berømte" NOAK model, som er en grundlæggende del af min undervisning i mindfulness:

Nysgerrig. Observere. Acceptere. Kærlig-venlighed.

Jeg ser dig. Jeg observerer. Jeg er med det, jeg ser og mærker. Og jeg møder det med kærlig venlighed. Aktivt.

Eller. (Og ikke helt uvæsentligt!)

Jeg ser det, der sker i mig. Jeg er opmærksom på det, jeg ser. Jeg er med det, jeg ser og mærker. Og jeg møder mig selv med kærlig venlighed. Aktivt.

Altså indad mod dig selv. Ligesåvel som udad overfor andre.

Compassion skaber en omsorg og en medmenneskelig forbundethed ved netop ikke "kun" at mærke følelsen - men også aktivt at handle på den med en kærlig-venlig handling.

Der mangler simpelthen et dækkende ord på dansk og derfor bruges "Compassion" nu også bredt i Danmark for at beskrive egenskaben. Ikke ulig "mindfulness", som jo også er meget mere end det danske "bevidst nærvær".

Compassion er en vigtig del af mindfulness og har altid været det i min undervisning og tilgang, ikke mindst ansporet af min personlige læremester Sri Vasudeva og professor i klinisk psykologi Paul Gilbert, som jeg har fulgt i mange år efterhånden.

I øvrigt er jeg i skrivende stund i fuld gang med at tage min viden om området et skridt dybere og bliver  certificeret i CFT - Compassion Focused Therapy - et compassion program, som netop er udviklet af Paul Gilbert.

Så.

Derfor compassion.

Og derfor denne treenighed:

  • Mindfulness
  • Compassion
  • Livsbevidsthed

Compassion er et naturligt skridt i vores mindfulness rejse. Vores rejse frem mod det, som jeg definerer som Livsbevidsthed. En omfavnelse af vores evner til at kunne stå i stedet under vores fødder - med alt det, der er - og herfra sende kærlighedens lys ud i verden, som et fyrtårn.

Gennem mindfulness opdager du, at du rent faktisk kan se dig selv rent - med det hele. Både det svære og det lette. Det lyse og det mørke. Alt det, der er.

Og du lærer, at du gennem ægte og ufarvet accept har et valg. Nemlig valget at møde det, du ser, med kærlig venlighed.

Du opdager du, at du har styrken og til at skabe et liv fri for begrænsende tanker, mønstre og gamle fortællinger.

Og gennem dette erkender du på et dybere plan, at vi alle er forbundne og at du fra dit sted i dig - gennem  medmenneskelig forståelse og compassion - rent faktisk evner at give dine indsigter og erkendelser videre.

Det interessante er, at vi i de seneste år og i de kommende år bliver endnu klogere på den videnskabelige forståelse af det mere subtile følelsesliv. Forskningen vil opdage og erkende, at også det, der tidligere ikke kunne måles og måske derfor blev afskrevet som uredeligt, faktisk i dag netop kan måles og pludselig kan anerkendes som evidensbaseret viden.

Mens jeg skriver det kommer jeg til at tænke på en fortælling, som vi brugte for mange år siden, da vi begyndte at undervise i mindfulness.

Fortællingen er ganske sand og foregik ved en større vinkonference i København for en del år siden, hvor en berømt international ønolog (vinekspert) holdt et foredrag om biodynamisk vin, som på det tidspunkt var en lillebitte niche, som lidt "småskøre" - og små - vinbønder arbejdede med. Ønologen havde undersøgt vinene og måtte erkende, at de "kunne noget", som han ikke lige kunne definere - men blot konstatere, at der var nogle dybere kvaliteter, som gjorde at disse vine var særligt bemærkelsesværdige. Og han beskrev hans opdagelser  med denne metafor:

"Videnskaben kan i dag fastslå indholdet af en tåre ganske præcist. Den kan måle indholdet af salte, mineraler, sporstoffer og meget andet. Den kan give et præcis kemisk billede af tårens substans. Det eneste videnskaben ikke kan. Er at fastslå om tåren er grædt af sorg. Eller af glæde."

Det var altid en fortælling, som skabte dyb eftertænksomhed hos vores elever og som åbnede for endnu dybere indsigter og forståelse i mindfulness-træningen.

Det pudsige er, at vi i dag ikke bruger fortællingen mere.

Fordi den er forældet på et ret væsentligt punkt.

I dag kan videnskaben nemlig se forskel på tårer, der er grædt af glæde og tårer, der er grædt af sorg.

Der sker nemlig en fysisk ændring i tåren, som er baseret på de følelser, der er følt.

Og derfor vil videnskaben også i de kommende år opdage endnu mere om, hvordan vi kan mærke hinanden på et dybere plan end det, der i dag kan beskrives som psykologisk empati og forståelse.

Vi er stadig kun i den spæde begyndelse her i vesten i vores forståelse af, hvad mindfulness, compassion og livsbevidsthed kan gøre for os som mennesker.

De kommende år vil givetvis give os endnu flere videnskabelige forklaringer. Og skabe endnu mere evidens for mindfulness og compassiontræningens positive betydning for os.

Jeg glæder mig allerede.

Og fortsætter arbejdet. Ikke mindst fordi jeg hver eneste dag kan se, at det rent faktisk virker.

Hos mig selv. Og hos de efterhånden mange, mange hundrede skønne mennesker, som jeg har haft æren og fornøjelsen af at undervise gennem årene.


 



_K8A9554-1.jpg

Flora Tara Skouboe Melchiorsen

Flora Tara Skouboe Melchiorsen er partner og hovedunderviser i Akademiet for Mindfulness og Livsbevidsthed. Flora Tara Melchiorsen er mindfulness- og meditationsmester og har omfattende uddannelsesforløb bag sig indenfor både mindfulness, compassion, meditation, yoga, kropsbevidsthed og fysiologi. Flora har siden starten af 2000 været i intensiv personlig  masterclass og supervision hos mester Sri Vasudeva. Flora er forfatter til bogen Pædagogisk Mindfulness (Dafolo, 2012) og står bl.a. bag At Leve Mindfuldt på Facebook. Flora Tara Melchiorsen har udviklet flere mindfulness forløb og uddannelser, bl.a. Life & Mindfulness Practitioner®, Life & Mindfulness Educator® samt HMSR® mindfulness forløbet. Flora har også udviklet Flora Metoden®, som er et unikt 9-trins system og kort, som fører brugeren fra fanget eller fastlåst i et problem, en udfordring, et mønster eller lignende - til dyb erkendelse og frigørelse fra dette.

 


3 kommentarer

Christina Herum
 

Kære Flora.

Tak for denne fantastiske artikel. Jeg har lige haft en søvnløs nat (bortset fra kl. 23-01), hvor jeg havde stresssymptomer fordi jeg skulle på arbejde. Alt er nyt, og det er for så vidt ok, og det klarer jeg fint nok. Alle er søde og jeg må spørge og lave alle de fejl det "kræver" at lære det nye. Men tankerne om, om det er det rigtige, om jeg nu kan klare et job igen uden at blive syg af stress igen igen og hvad det medfører hos mig, familien osv. osv. …. Sygemeldte mig fornuftigt nok her til morgen og vil starte igen d. 2. jan. (= to sygedage).

Jeg ved nu efter mine uddannelsesforløb hos dig, at det er kærlig venlighed der skal ind i mit system. Jeg ved det, og derfor hjalp din artikel mig også. Er lige i overensstemmelse med det jeg vågnede op med (kl.13). At der skal andet til. Handling og nyt mindset. Det er nemmere nu solen skinner og med min lettelse over, at jeg kan være hjemme. Men jeg VIL videre i mit liv, og jeg VIL ikke komme ind i rumminering om natten. 

Jeg får alligevel modstand på, når jeg mærker det positive. Jeg prøver at møde modstanden kærligt -venligt (guesthouse). Det er på vej, og nu jeg skriver ved jeg, at det er min tålmodighed der er på prøve. Jeg kan også se en kæmpe udvikling. Alligevel battler min tanker med lidt dårlig samvittighed over allerede at være sygemeldt. Det gjorde de egentlig ikke før jeg startede arbejde og var sygemeldt fra tidligere job, for der var det soleklart at det var eneste udvej af lidelsen.

En kommentar fra mig der tør række ud og være ærlig om, hvordan det er at være mig lige nu :-)

 

Kram

Christina (Herum)

Læs mere
Læs mindre
Flora Melchiorsen
Admin
 

Kære Christina husk også at bringe det der nu er svært ind i dit kærlighedsrum. Du er ikke alene, der er mange der har det som dig. Du er bare ærlig og du mærker efter. Stress tager rigtig rigtig lang tid at slutte fred med og det bliver måske aldrig helt det samme igen og det er ok. Du er ok. Godt du mærker efter. Men husk kærlig/venligheden til dig selv, Styrke den dyrk den.  kærligst Flora <3

Læs mere
Læs mindre
Bitten Andersen
 

Kære Christina. Jeg har selv svært ved at vise kærlig/venlighed til mig selv. Men jeg tror på, at vi, der har  det svært, alligevel skal være taknemmelige over, at vi får lov til at lære på vores egen krop, for kun gennem selv at prøve modgang, forstår vi virkelig andre, og kan derfor udvise kærlighed og compassion. :)   God bedring og fremgang til dig! Og godt nytår!  Kærligst  :)  Bitten 

Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar