Når Nærvær healer Sjælen

af Flora Tara Melchiorsen

 

 

Når Nærvær healer Sjælen...

Mange taler om at mindfulness bare er endnu en mode bølge. At det er gammel vin på nye flasker. Og det er spiritualitet pakket ind i nye smarte teknikker osv.

Men i en verden hvor udviklingen går rivende stærkt, hvor vi hele tiden skal være omstillingsparat, robuste og succesfulde, er der brug for nye veje til at genskabe balancen.

I en verden hvor livet ind i mellem kan synes meningsløst og hårdt, hvor vi dagligt fyldes med nyheder om alverdens ulykker og fortrædeligheder rundt i verden, og hvor de fleste af os har haft sygdom, og måske endda død tæt inde på livet, kan vi let miste modet og håbet for os selv og vores nærmeste.

At genskabe balancen forstod vores forfædre i den grad.

Der var der en tid til at høste og en tid til at hvile. Der var mørknings tider og tider til at falde i staver og bare være.

Men i en hverdag og en verden, hvor udviklingen haster afsted med nye input, tiltag og krav til os hver eneste dag, er der ikke meget tid til restitution og pause.

Vi skal videre!

Vi ved det fra sportens verden, hvor vigtigt det er at hvile efter store præstationer og lade op igen.

Men vi glemmer, at de fleste af os faktisk hver dag løber en mental maraton i vores hverdag, uden at vi giver os selv lov til lige at hvile, lige at koble fra et øjeblik.

Og her bliver Mindfulness en vej vi alle med stor fordel kunne lære at gå for at kunne være hele mennesker.

En vej til at bevare balancen mentalt, såvel som fysisk.

For vi kan ikke holde til det liv de fleste af os lever. Det viser statistikkerne tydeligt.

Den Nationale Sundhedsprofil 2017 udgivet af Sundhedsstyrelsen viste det med alt for klar tydelighed. Næsten hver femte kvinde i alderen 24-35 år oplever at have dårligt mentalt helbred. Hver tredje af de samme oplever et højt stressniveau. Faktisk oplever hele 29% af alle kvinder på tværs af aldre et høj stressniveau.

Der er brug for en anden vej.

Her er mindfulness en ganske god en. For det første er den evidensbaseret. I de seneste år har mere og mere forskning vist, at mindfulness rent faktisk virker.

Og mindfulness har intet med spiritualitet at gøre. Mindfulness har intet med mode at gøre. Mindfullness har intet med religion at gøre. Men er snarere en sund fornuftig vej til at skabe rum til, at det moderne mennesker kan mærke og være sig selv.

Mindfulness er en evidensbaseret praksis i at styrke sin evne til at være nærværende i nuet. Til ikke at lade tankerne styre dig, men dig styre dig.

Og i det dybe nærvær med os selv, finder vi pausen.

Pausen, der åbner op ind til sindets lukkede dør af gemte historier og gammelt materiale, der blev placeret der op gennem opvæksten, af alle de andre "kloge hoveder" vi var sammen med og vi blev formet af.

Og når du begynder at kunne møde dig selv fuldt ud i nærvær, på en ikke dømmende kærlig/venlig og accepterende måde. Så smelter isen. Ikke på polerne, men rundt om dit hjerte.

Så åbnes op ind til det inderste, der hvor dine dybe værdier og værdighed bor.

Der, hvor du bare ved, at du er helt som du skal være.

Hvor du ikke længere skal præstere og udrette, men bare kan læne dig tilbage i at turde være med det hele.

Og lige her, i det nærværende venlige rum med os selv, sker miraklet.

Vi healer os selv op.

Vi bliver igen til hele mennesker, der tør udtrykke vores inderste behov, værdier, og viljer uden pres og modstand, men fra et dybt venligt sted i os.

Her healer også vores krop op igen.

Når vi opdager, at vi er gode nok som vi er. At vi ikke skal være eller gøre på en bestemt måde, men bare vores os fra det bedste sted i os.

Men det er en dyb træning. Det er en træning der kræver vedholdenhed og mod.

At turde sætte sig ned i stilhed med sig selv og hele sit mentale indre i 45 minutter kræver stort mod af det moderne menneske.

For i stilheden opdager vi, hvem vi egentlig er.

I stilheden mærker vi os selv.

Vi finder ud af hvad vi har glemt og hvor vi gerne vil være.

Men det er hele rejsen værd.

Det er en rejse tilbage til, at blive din egen bedste ven igen. Det er en nærværsrejse i dyb kærlighed til nuet og til dig selv.

Og gennem denne kærlige nærværende opmærksomhed opdage, at der findes ikke anden virkelighed end lige nu.

At der ikke længere kan eksistere frygt, når du kommer fuldt tilstede i dette nu. Fordi frygt altid er relateret til fortid eller fremtid, aldrig til nu.

Når du bare er i NU, sanser lydene, duftene, synet, berøringen... så er du ren. Så healer sjælen op. Så restituerer du ikke bare mentalt, men helt ned på celleniveau.

Og her lige her, finder du hjem.

Det er en daglig praksis.

Der starter med en dyb anerkendelse af dér, hvor du er lige nu.

En dyb anerkendelse af at være dig.

Og at du godt må være dig med det hele. Fordi der altid er meget mere der virker i dig end der ikke virker.

Det kan anbefales....

 

 

 

_K8A9554-1.jpg
Flora Tara Melchiorsen

Flora Tara Melchiorsen er partner og hovedunderviser i Akademiet for Mindfulness, Personlig Udvikling og Livsbevidsthed. Flora Tara Melchiorsen er mindfulness- og meditationsmester og har omfattende uddannelsesforløb bag sig indenfor både mindfulness, meditation, yoga, kropsbevidsthed og fysiologi. Flora har siden starten af 2000 været i intensiv personlig  masterclass og supervision hos mester Sri Vasudeva. Flora er forfatter til bogen Pædagogisk Mindfulness (Dafolo, 2012) og står bl.a. bag At Leve Mindfuldt på Facebook. Flora Tara Melchiorsen har udviklet flere mindfulness forløb og uddannelser, bl.a. Life & Mindfulness Practitioner®, Life & Mindfulness Educator® samt HMSR® mindfulness. Flora har sit eget lukkede Mindfulness Mentor forløb, som kører over 12 måneder af gange med plads til 22 deltagere. 

 

1 kommentar

Så sandt alt, hvad du skriver. Jeg arbejder ikke mere, og skal øve mig meget  i at lave ingenting. Det lykkes alligevel ind imellem at blive stresset, så det arbejder jeg med at finde årsagen til. Og jeg har et ønske om mindst 1 gang i døgnet at ha’ en stillemefitation. Og det kan selvfølgelig også gi’ stress. Livet er skønt og indimellem svært. kissing_heartkissing_heart

Af Irene Kaaber den Mon, Jul 09, 18 at 05:12 · Svar