Kærlighedsweekend med Flora - Sommer 2020

8. - 9. august 2020 - Næstved

iStock-909126830.jpg

Kys dine blokeringer fri gennem bevægelse og kærlighed

Træk stikket ud. Læn dig tilbage - ind i dig selv. Tag imod og lad dig fylde op.

Mangler du et kærligt skub?
Inspiration?
Motivation?
Nye indsigter?
Værktøjer til mere indre ro, balance og nærvær?
Eller trænger du bare til en weekend med skøn selvforkælelse, hvor fokus er på dig?


Så er denne weekend til dig!

Giv dig selv en weekend, hvor Flora inviterer dig tilbage... ind i dig selv. Til en weekend fyldt med selvforkælelse.

Hvor du med nye indsigter kan skabe mental og fysisk ro i hele dig. 

Og hvor du opdager, hvad du vil og hvem du er. 

Og bliver fyldt med energi til at tænde lyset i dig igen.

To dage, hvor du kan lade verden være verden og blot lukke dig om dig selv og de opdagelser, som kommer til dig gennem kropslig indsigt og kærlig opmærksomhed.


Kvinde liggende yoga pose.jpg

Kroppens visdom

I denne skønne kærlighedsweekend vil fokus være at genfinde kærligheden til dig selv gennem kroppen.

Du inviteres ind i skønne øvelser og dejlig fri bevægelse - kropslig flow - og opdager, hvor du kan sætte dine egne blokeringer fri.

Blid Flora Flow® og dans vil være omdrejningspunktet for at genfinde din indre balance.

Samtidig vil du få dybere indsigt i de mønstre og de roller vi så ofte kan blive fanget i som mennesker, helt tilbage fra før vores fødsel og ja... ofte endnu tidligere. Ikke så sjældent bærer vi arven videre flere generationer tilbage.

Flora har inviteret Signemaria Asbjerg Johansen fra Blooming Souls som gæstelærer i denne skønne weekend. Og Signemaria vil gennem Living Yolates guide os ind i en skøn og frigivende bevægelsespraksis.

I løbet af weekenden kommer Flora til at guide dig og binde sløjfe på det hele - og sætte bevægelsen i perspektiv til teori og praktisk virkelighed - så du vil få viden, opdagelser og erkendelser og opdage, hvordan du sætter dig selv fri gennem bevægelse og kærlig venlighed til og overfor dig selv.

Bevægelsen er fri og ikke mere anstrengende eller udfordrende end du selv bestemmer - så alle kan være med.


Tid

Lørdag 8. august 2020 10.00 - 17.00
Søndag 9. august 2020 10.00 - 15.00

Sted

Karbech
Omøvej 6A
4700 Næstved

Skærmbillede 2017-11-09 kl. 10.14.20.png

Pris

Deltagelse i hele weekend retreatet koster kun 1.997,- kr.

Ved betaling af det fulde beløb med betalingskort ved tilmelding får du 300 kr i rabat og betaler dermed kun 1.697,- kr. Alternativt kan du betale beløbet over 4 gange.

Prisen dækker deltagelse i de to dage - lørdag og søndag.

Du deltager i hele retreatet fra start til slut og kan således ikke "dumpe ind" eller tage afsted og vende tilbage.

Prisen er inkl. vand, kaffe og te og frugt, men ekskl. øvrig forplejning.

Du kan forhåndsbestille frokost - lækre økologiske salater og retter - til 80 kr. pr. måltid. De skal forudbestilles og bliver leveret til retreatstedet, så du blot kan nyde dem i caféen. Du modtager mail med yderligere oplysninger efter din tilmelding.

Hvis du bor langvejs fra, vil jeg anbefale dig, at finde overnatning i nærheden af retreatstedet, så du kan koble dig helt ud og bare nyde dagene. Vi kan anbefale Hotel Kirstine (gåafstand). Der er også flere AirBNB muligheder i Næstved.


OBS! Begrænset antal pladser!

iStock-909126830