Stille... stille... stille...

I stille nærvær med din sjæl

 

 

Stilhed. Og stilhed.

Der er stilhed. Og der er stilhed.

Sankt Benedikt, den gamle munk, som indstiftede Benediktiner ordenen havde to forskellige ord for stilhed. Det ene ord betød stilhed, som i fravær af støj. Det andet ord var en indre dybere stilhed, som lå bagved den 'ydre' stilhed. I Sankt Benedikts stilhedspraksis handlede det om at finde ind til det sted, hvor munkene kunne kommunikere med Gud.

Buddhisterne taler om stilheden bag stilheden, hvor man bliver ét med Universet. Den tyske lektor og professor Otto Scharmer siger, at vi i stilheden kan høre, hvad fremtiden kalder os til at gøre.

Uanset tro eller overbevisninger er det i hvert fald sådan, at vi - når vi bliver helt stille - finder ind til et dybere nærvær, som udfolder vores bevidsthed.

iStock-1054696928.jpg

På disse stilhedsretreats vil du blive inviteret dig ind på en rejse. Ind i dig selv. Og ind i dit stille sted.

Og her hører du, hvad din sjæl og dit hjerte hvisker til dig.

iStock-157565920

I stilheden kan du høre.

Gennem stilheden åbnes døren til dit indre rum. Når døren er åben går vi ind i omfavnelsen af det åbne rum, der findes dér.

Her kan du høre dit hjertes stemme.

Du kan høre, hvad det kalder dig til at gøre.

Du kan høre hjerteslaget fra din indre essens. Fra den, du er.

Og du lytter med dit universelle øre til din indre sandhed.

Næring til ånd, sind og krop.

Maden er et kapitel for sig i løbet af stilhedsretreatet. 

Baseret på friske økologiske og lokale grøntsager og råvarer tilsat enkelhed og - ikke mindst - kærlighed, vil du hver dag få veltilberedte måltider, som udover at være nærende for dine celler... bare smager godt.

Opdag hvordan stilheden ikke kun forøger din nydelse, men også lader din krop danse i kærligt samvær med de skønne råvarer.

iStock-1141254400

 

Det er i stilheden,
du hører, hvad din sjæl
kalder dig til at gøre...