Hvorfor en
(mindfulness)
 uddannelse?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

Tæk dit tag med viden

...ånd alene trodser tiden.

Ordene er fra Piet Hein. Og måske er spørgsmålet i overskriften retorisk. For er livet ikke en lang uddannelse? Nogle påstår endda, at i det øjeblik, vi holder op med at uddanne os - og udvikle os - ja, så stopper livet.

Men.

Du læser med her, fordi du overvejer en mindfulness uddannelse. Så lad os glemme de filosofiske labyrinter et øjeblik og i stedet kigge nærmere på dine muligheder.

iStock-506584266.jpg

Vækstpyramiden©

Inden vi kigger på mulighederne, vil jeg dog kort introducere dig for Vækstpyramiden©.

Vækstpyramiden© viser dig vores personlige rejse fra 'Opvågning' over 'Beslutning' til 'Praksis' og til sidst 'Bevidsthed'. Gennem livet vil de fleste af os bevæge os op gennem disse fire grundlæggende niveauer i Vækstpyramiden©.

Hvor er du mon i din rejse?

Skærmbillede 2019-04-28 kl. 09.55.28.png

To veje at gå

For overskueligheden skyld, kan vi skære din motivation for at læse med her ned til to forskellige veje.

Enten søger du uddannelse

  • for din egen personlige skyld.
  • som et led i dit professionelle virke.

Det sidste kan dog ikke lade sig gøre uden det første. Og måske kan det første heller ikke lade sig gøre uden det sidste.

Men lad os herunder se på de to forskellige indgangsvinkler alligevel...

iStock-827623210.jpg

To veje...

For din egen skyld...

Mindfulness, Compassion og Livsbevidsthed gør livet skønt. 

Forestil dig, at du møder hvert eneste øjeblik rent - uden at "gå i panik". Uden drama. Uden en endeløs række af tankemylder, som trækker dig fra det ene til det andet. Uden stress. Uden angst. Uden frygten for at det hele "går galt". Uden bekymringer om snart det ene og snart det andet.

Men et enkelt liv i indre frihed.

Som - selv om der sker uventede ting (som der jo altid gør) eller du oplever sorg eller smerte - får dig til at møde det hele fra et kærlig sted med accept og balanceret indre ro.

Lyder det umuligt? Lyder det uopnåeligt?

Det er det ikke.

Det er ikke nemt. Det kræver en indsats. Men jeg kan love dig det her: Det er det hele værd.

Hvor starter du?

Det rigtige sted at starte er med Life & Mindfulness Practitioner uddannelsen. Du kan bygge ovenpå og endda blive Mindfulness underviser med Educator® uddannelsen. Men du kan også fortsætte din egen personlige rejse helt frem til Heart & Dharma©.

Se mere om de forskellige muligheder herunder....

Som et led i dit virke...

Måske arbejder du i en personale- eller HR funktion. Måske er du chef eller leder. Måske er du selvstændig underviser, f.eks. i yoga, terapeut, psykolog eller tilsvarende.

Du har i hvert fald med mennesker at gøre i dit professionelle virke. Og du har en drøm om at kunne komme endnu dybere - både med dig selv personligt og fagligt - men også med dine klienter, kunder eller medarbejdere.

Mindfulness er et fantastisk værktøj til dig. Ja, det er meget mere end et "værktøj", det er en tilstand og en måde at være på, som skaber endnu mere nærvær, dybde og kvalitet i det, du gør.

Og når du lærer at formidle mindfulness kan du skabe endnu mere ro, balance og sammenhæng i din organisation, dit team og hos dine klienter og kunder.

Hvor starter du?

Det rigtige sted at starte er med Life & Mindfulness Practitioner uddannelsen. Uddannelsen giver dig al den grundlæggende viden og indsigt i mindfulness og du vil lære at formidle på et elementært niveau - og så kan du altid bygge videre indtil f.eks. Educator®, hvis du vil gå "all in" med en professionel mindfulness underviser uddannelse.

Se mere om de forskellige muligheder herunder...

Hvilke uddannelser kan du finde her?

HMSR®

HMSR® er vores Hjerte- og Mindfulnessbaserede Stressreduktionsforløb, som foregår over 9 gange á 2,5 time.

Forløbet er især rettet mod dig, som gerne vil finde mere ro, nærvær og balance i hverdagen. Måske er du ramt af stress, måske mærker du stressen komme snigende eller måske vil du bare undgå den.

HMSR® er det helt rigtige for dig. Du mødes i en lille gruppe en gang om ugen, hvor vores dygtige underviser guider dig ned i kroppen og lærer dig, hvordan du selv kan lære at møde dit sind og dig selv med accept og kærlig venlighed og ved hjælp af mindfulness opdage, at du ikke er dine tanker eller dine følelser, men at du har tanker og følelser.

Du kan finde HMSR® flere steder i landet.

Læs mere om HMSR® forløbene her...

Life & Mindfulness Practitioner®

Life & Mindfulness Practitioner er en grundlæggende mindfulness uddannelse, som du kan bruge både for din egen personlige skyld og hvis du gerne vil bruge mindfulness i dit professionelle virke, som HR medarbejder, chef, leder eller rådgiver, som f.eks. psykolog, terapeut, yoga-underviser m.v.

Uddannelsen giver dig en indsigt i og en forståelse af mindfulness. Teori og faglighed. Du lærer at guide en meditation. Og meget andet. Men den giver dig mere end det. Gennem praktiske og kropslige øvelser "masseres" mindfulness ind i dig på en blid og kærlig måde, så du oplever, at det ikke blot er noget, du lærer - men også noget, du bliver.

Life & Mindfulness Practitioner uddannelsen kan du finde i Århus, Næstved og København.

Læs mere om Life & Mindfulness Practitioner uddannelsen her...

Life & Mindfulness Advanced Practitioner

Dette er overbygningen til Life & Mindfulness Practitioner. Og hvor Practitioner handler om at du lærer det grundlæggende mindfulness og får etableret din egen mindfulness praksis, så handler Advanced om at komme dybere ind i din egen praksis.

Gennem krop og praktiske øvelser går vi dybere ned i både de fortællinger og historier, der sidder som "minder" i din krop og vi forløser dem og skaber plads og rum i dig.

Overbygningen starter med et stilhedsretreat, hvor du - måske for første gang - oplever en indre stilhed, så du kan høre, hvad dit hjerte hvisker til dig.

Advanced forløbet afholdes én gang om året fra januar og er adgangsgivende til Life & Mindfulness Educator® uddannelsen.

Læs mere om Advanced overbygningen her...

Life & Mindfulness Educator®

Life & Mindfulness Educator® er den professionelle underviseruddannelse på toppen af Practitioner og Advanced Practitioner og er til dig, der vil undervise i mindfulness og livsbevidsthed på professionelt og højt niveau.

Uddannelsen er bygget op med et 10 dages stilhedsretreat i Portugal, 5 hele weekenders undervisning, masterclass og open lecture samt planlægning og gennemførelse af eget mindfulness undervisningsforløb.

Uddannelsen klæder dig professionelt på til at kunne undervise og skabe din egen selvstændige fremtid med mindfulness.

Efter gennemført uddannelse kan du optages i Educator® ALUMNI og blive certificeret HMSR® underviser og også få professionel hjælp til din strategi og selvstændige virksomhed.

Læs mere om Life & Mindfulness Educator® uddannelsen her...

Heart & Dharma©

Heart & Dharma© er til dig, der søger det dybeste og det højeste i dit liv.

Til dig, der stræber efter fuldkommen indre frihed, glæde og et liv, der afspejler det og til dig, som vil leve resten af dit liv i harmonisk overenstemmelse med den, du er - inderst inde.

Heart & Dharma© er en åndelig såvel som en fysisk uddannelse, hvor du både lærer om din krops fysiske sammenhæng med dit sind og din sjæl og hvordan du gennem kost, bevægelse og nærvær kan støtte din krop og den holistiske sammenhæng, den er en del af.

Og en uddannelse, hvor du gennem dyb åndelig praksis kommer i kontakt med din essens, dit åndelige ophav og din sjæl.

Heart & Dharma© er til dig, der én gang for alle vil give slip på idéen om grænser og begrænsninger og leve dit liv fuldt ud. I kærlighed. Hver dag. 

Læs mere om Heart & Dharma© her...


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uddannelse, der forandrer... 

Kontakt os her...