Så megen smerte kommer ud af at tro, at vi kan kontrollere livet og dets begivenheder og retning. At vi er i kontrol af og med det hele.

Men virkeligheden er, at der stort set ingenting er, vi kan kontrollere, andet end vores måde at være med livet på. Og jo mere du lader det være en fri strøm mere end en kamp, jo lettere vil du opleve, at livet er. Et af mine yndlingsudtryk kommer fra et gammelt zen-udtryk: Wu Wei - vær som vandet. Underforstået: Flyd frit som floden gennem dit liv, styr intet - men overgiv dig frit til alt og opdag, at du er fri og altid har været fri.

Det lyder så let, når jeg skriver det her. Og jeg ved om nogen, at det ikke er.

For hvis vi blot skulle ændre vores tanker, og livet derefter ville være en leg, så ville vi jo allesammen gøre det i morgen og være fri. Men det er en velbevandret illusion, at du blot kan ændre dine tanker og sætte dig fri den vej rundt. Så enkelt er det ikke.

Dine tanker er skabt af dit levede liv

Tanker er automatprocesser. Og over 98 % af dine tanker er gentagelser, der kører i ring igen og igen. Prøv blot at gå ind i et lukket rum med dig selv og sige alle dine tanker højt, præcis som de kommer. Og du vil opdage, hvor meget sludder der er i dine tanker.

Dine tankeprocesser er et aftryk af din opvækst og det, du gennem tiden har været udsat for. Især de første 6-7 år af dit liv er afgørende for dine tankemønstre - og endda tidligere, fordi tiden i din mors mave, især i det sidste trimester, er ret betydningsfuld for, hvordan dine mønstre i din personlighed formes.

Det betyder, at alt det, du tror, du er lige nu, i stor udstrækning er et aftryk af de voksne, der var omkring dig i din opvækst - deres måde at være i livet på og gearingen af deres nervesystem.

Når kroppen tager styringen

Jo længere tid, du har holdt fast i et bestemt tankemønster, jo dybere aftryk sætter det i din krop. Og så begynder kroppen og nervesystemet pludselig at tage over. ”Jamen, vi plejer jo at have det sådan her - du og jeg!” siger kroppen og nervesystemet og slipper ikke bare lige sit greb i dig.

Og her har vi så balladen. For nu er det kroppen, der styrer, hvordan du har det, og den, der dikterer og holder dig fast i gamle overbevisninger. Det er derfor, det ikke bare virker at ændre dine tanker. Du er nødt til at ændre din tilstand i kroppen og gøre den tryg for virkelig at kunne slippe gamle mønstre og traumer.

De to hukommelser

En af labyrinterne i vejen ud er vores to forskellige hukommelser: Den eksplicitte og den implicitte hukommelse.

Den eksplicitte er den, der husker i din bevidsthed og samler brudstykker op gennem din barndom og gør dem til minder. Men den husker ikke hele sandheden om det, der skete. Det er udvalgte brudstykker, som i din hjerne bliver gjort til: Sådan var min barndom! Vi husker det, vi vil huske, og gør det til sandhed - godt farvet af omgivelserne.

Og så er der den implicitte hukommelse. Det er kroppens hukommelse, og den er langt stærkere og meget mere sandfærdig, fordi den huser et aftryk i både nervesystemet og cellernes hukommelse af de situationer, du har været udsat for gennem dit liv.

En hund, der kom farende ud og snappede dig, da du var to år, kan du ikke huske med din hjerne - men din krop husker det. Og måske har du resten af dit liv haft en stor utryghed eller frygt for hunde. Jeg ser gang på gang i mit daglige arbejde, hvor hurtigt og let vi kan komme til ”sagens kerne”, når vi spørger kroppen til råds og ikke hovedet.

Fanget i overlevelse

Alt, hvad der har indtrykt sig i os, som ikke er blevet udtrykt igen, sætter sig i kroppen som mønstre. Vi kan på den måde komme til at leve vores liv i en konstant kamp- eller flugttilstand, hvor vores indre system hele tiden tror, det handler om at overleve og slet ikke rigtig kan finde ro.

Og når vi er alt for længe i denne aktive del af nervesystemet, kan vi - gennem en helt naturlig overlevelsesstrategi - blive tvunget i knæ gennem den dorsale vagusrefleks, som får os til at ”ligge død”. Kroppen og hele vores system lukker ned, og vi føler os helt tomme og paralyserede. Det er det, vi også ser i de fleste stresssammenbrud.

Det kræver en helt anden og dybere hjælp at opdage, hvordan vi kom derind - og at reaktionen oftest bor i vores overbevisninger fra barndommen og de overlevelsesstrategier, vi lærte der.

Det er her, Hjertevejen kommer ind.

Med mindfulness. Med compassion. Med livsbevidsthed.

Og gennem intention. Beslutning. Praksis. Og fordybelse.

Hjertevejen.

(redigeret uddrag fra bogen)