Traumeforløsning

Lethed , balance og tryghed i det, der har været

Det er en usynlig kraft i  nervesystemet, der spiller ind

Gennem store og små 'dryp' af traumer er der skabt et forsvarssystem, som i bund og grund skal beskytte dig mod farer, men som også kommer til at trigge dig, hver eneste gang, du møder noget, der ligner.

Simona Pilolla blødt lys holder sig for øjnene

Den nyeste forskning viser, at vi kan prøve nok så mange mentale træninger og teorier, men at kroppen og cellernes hukommelse altid vil overtrumfe selv vores bedste hensigter.

Hvorfor?

Fordi nervesystemet er programmeret til at passe på os og beskytte os mod farer.

Når vi oplever noget, der gør os ondt. Gør os kede af det. Bange. Forvirrede. Urolige. Stressede. Så husker kroppen oplevelsen og gemmer den. Og hvis der sker noget, som bare minder en smule om den farlige situation. Så reagerer nervesystemet.

Og denne reaktion går i første omgang udenom vores "fornuftshjerne". Nervesystemet reagerer før hjernen.

Det er fysiologi. Og neurologi.

Det er 100% normalt.
Det er 100% almindeligt.
Det er 100% menneskeligt.


Den intelligente krop

Kroppen bærer på alle vores indre organer, som sørger for kroppens energi gennem vejrtrækning og fordøjelse, cellefornyelse og håndtering af affaldstoffer og vigtige signalstoffer o.m.m. 

Men kroppen indeholder også vigtige neurale celler - bl.a. i hjertet og i tarm-mave kanalen - altså celler, som dem, vi finder i hjernen.

Simona Pilolla med grønne bregneblade lukkede øjne og smil

De neurale celler kommunikerer på samme måde med organer og hjerne, som hjernen gør den anden vej.

Faktisk går 80% af signalerne i os fra krop til hjerne og kun 20% går den anden vej.

Tidligere har vi også troet, at det kun var hjernen, der styrede alle vores signalstoffer, men også her viser ny forskning, at mikrobiomet i tarmen har meget stor betydning for produktionen af hormoner - signalstoffer - som styrer og regulerer en lang række forskellige processer i kroppen.

Der er ligeså mange nerveceller i mave-tarm kanalen, som der er i rygraden. Forskere har også opdaget, at mave-tarm kanalen har sit eget nervesystem, som vi stadig ikke helt forstår. Man kan f.eks. se, at triste og tunge tanker påvirker nervesystemet i tarmen.

Vagusnerven og nervesystemet

Vagusnerven er kroppens største nerve, som går fra hjernestammen og ned i kroppen, hvor den har forbindelse til alle organer. Vagus nerven er med til at regulere åndedræt, hjerte, fordøjelse,  immunsystemet o.m.m.

Vagusnerven er central i vores nervesystem - altså det system, der styrer vores følelsesmæssige og fysiologiske tilstande. En del af nervesystemet er i vid udstrækning selvstyrende - det autonome nervesystem (ANS), som f.eks. sørger for at regulere, hvor kraftigt hjertet skal slå og at vejret skal trækkes for at sikre, at der kommer nok ilt rundt til cellerne i hele kroppen. ANS sørger også for at sende blodet de rigtige steder hen og klarer fordøjelsen og vores sult og tørstfornemmelser og meget, meget mere.

Simona Pilolla i skoven med lukkede øjne og åbne arme

Nervesystemet har også en vigtig opgave, nemlig at passe på os. At sikre vores overlevelse og sikkerhed.

Nervesystemet ‘scanner’ derfor hele tiden vores omgivelser gennem alle de signaler, vi får ind i systemet - både gennem syn, lyd, varme/kulde og de elektromagnetiske signaler, som jeg kort var inde på fra f.eks. hjertet.

Hvis nervesystemet opfatter en fare, så reagerer det ved at ‘hæve beredskabsniveauet’. Alt afhængig af farens størrelse kan nervesystemet sætte gang i forskellige reaktionsniveauer.

Hvis faren ikke er så stor, så klarer vi det nok i den beroligende del af nerve-systemet - den ventrale del - men hvis faren vurderes større, kan vi enten aktivere kamp/flugt i det sympa-tiske nerve-system eller hvis det er voldsomt, så risikerer vi at ryge i dorsal vagus, som gør, at vi ‘fryser’.

Alt dette sker hurtigt og inden hjernen når at være med.

Det er f.eks. det, der sker, hvis vi helt uventet bliver overfuset af en vred mand i køen i supermarkedet og bliver helt paffe og stumme og ikke ved, hvad vi skal sige tilbage.

Nervesystemet prøver at beskytte os.

Nervesystemet træffer sin afgørelser udfra en genkendelse af tidligere farlige begivenheder. Altså en hukommelse.

Nervesystemet har et tolerencevindue, som hænger sammen med vores nervesystems kapacitet til at kunne bevare en naturlig selvregulering - eller med andre ord: hvor meget belastning, vi kan tåle. 

Når vi har traumer og stress gemt i kroppen, vil tolerancevinduet være forstyrret og vi har sværere ved at balancere os tilbage centralt. Når vi påvirkes negativt ryger vi enten i frys eller kamp/flugt.

MHM - Tolerence vinduet

Nervesystemet beskytter os b.la. ved at registrere de begivenheder og situationer, som kan opfattes som farlige. 

Det kan være situationer, som påførte os smerte eller frygt.

Hvis du f.eks. på et tidspunkt er blevet bidt af en hund - eller forskrækket fordi en hund har gået og været truende - så vil nervesystemet sætte en “farlig-mærkat” på hunde og hver gang en hund er i nærheden, vil det skrue op for fare-scanneren.

Hunden er blot et eksempel, men det ligger implicit, at alle begivenheder, som vi har været ude for, som har gjort noget ved os - i større eller mindre grad - gemmes i nervesystemets hukommelse.

Disse begivenheder kaldes for ‘traume’.

Et traume kan altså være ‘stort’, hvis det er voldsomme, skelsættende begivenheder, men det kan også være ‘mindre’, hvis det er ‘mindre’ begivenheder. 

Vi er traditionelt mere… skal vi sige… omhyggelige med at håndtere ‘større’ traumer, f.eks. med psykolog- og krisehjælp, men vi er knapt så omhyggelige med at håndtere ‘mindre’ traumer, fordi de som regel opstår gennem flere små dryp gennem vores liv og ofte også er relateret tilbage til en utryg tilknytning i barndommen.

Det gør de ‘små’ traumer lidt mere lumske, fordi de også sætter deres aftryk i vores nervesystem og gemmes i cellernes hukommelse.

Den nye forskning viser os, at disse traumer også griber ind i vores mentale reaktionsmønster og på en måde “forstyrrer” vores mentale balance, da nervesystemets overregulering låser vores mentale fleksibilitet og dermed vores evne til fleksibel tænkning og dybere indsigt.

Den ordløse udfordring

Udfordringen er, at Vagusnerven, som altså er central i disse kropslige reaktioner, ikke har et sprog. Den agerer ordløst.

Det betyder, at ord og samtale ikke påvirker den. Forenklet sagt kan vi ikke tale os til logisk eller ‘fornuftsbaseret’  beroligelse af Vagus. 

Vi kan kun ‘kommunikere’ med Vagus gennem energimæssig og psykofysiologisk påvirkning.

Helt lavpraktisk og meget forenklet: Vi skal arbejde med kropslige redskaber for at få Vagusnervens opmærksomhed.

Jamen, det hjælper mig jo, at tale om mine problemer (traumer)!” 

…kan man med rette indvende.

Og det er rigtigt.

Men det kan være, at det, der hjælper, er, at vi føler os set, følt og forstået, når vi får lov til at tale om de ting, vi er kommet ud for.

Det frigiver en masse beroligende ‘belønningsstoffer’ i kroppen, som skaber en rar fornemmelse plus at det skaber et mentalt overblik - ligesom at få begivenheden op på “lystavlen”, så vi måske lettere kan finde mening i det, der er sket.

Simona Pilolla close up af hænder med en kop te

Og det berører en anden “bagside” ved traumets anatomi.

I hjernen sidder et område, som er ansvarlig for at producere sprog. Området blev opdaget af den franske neurokirurg Paul Broca i 1850'erne, da han undersøgte hjernen hos patienter med sprogvanskeligheder og derfor har det fået navnet Brocas område.

Undersøgelser viser også, at når nervesystemet reagerer overfor et traume, så kan det finde på at lukke ned for Brocas område. Altså lukke ned for vores ‘talecenter’.

Det er også derfor, vi - hvis vi har oplevet noget voldsomt.. traumeskabende - ikke rigtigt kan huske, hvad det er, der er sket. 

Vi kan ikke sætte ord på det.

Men - da vi altid gerne vil finde en mening med det, der sker og det, vi kommer ud for - så prøver vi at skabe en sammenhæng og kommer derved til at ‘digte’ en sammenhæng - ved at sammensætte de forskellige brudstykker, der er gemt i vores hukommelse - for altså at skabe mening.

Men selv om samtalen derfor kan risikere at foregå på et ‘forvrænget’ sandhedsgrundlag, så skaber samtalen naturligvis en række positive effekter, som får os til at føle, at det går bedre og - endda også - at vi har ‘løst det’, f.eks. blot det at blive lyttet til fra et empatisk sted, som gør os trygge i nuet.

Men. Da den kropslige hukommelse altså er ordløs, så er sandsynligheden for at vi ikke har fået forløst traumet, men alene har skabt lindring, altså stor.

Og det er netop det, som den nyeste forskning også peger på.

Og det er derfor, at vi kan opnå helt andre resultater - og forløsning - ved at tage kroppen med i ligningen.


Få E-bogen HEL DIT TRAUME

Der er meget viden og inspirerende nyt at lære om vores nervesystem, Vagus nerven og den intelligente krop.

mockup-of-a-paperback-book-standing-over-another-one-3440-el1

Jeg har skrevet en lille E-bog, som fortæller meget mere.

Du skriver dig blot på min mailliste, så sender jeg den til dig.

Klik på knappen herunder - så har du den om et lille øjeblik...

↓ ↓ ↓

JA TAK! Send mig E-bogen "HEL DIT TRAUME"

Hvad kan du gøre lige nu?

Hvordan du skal videre herfra kommer i første omgang meget an på, hvordan du har det og hvad du har med dig.

Simona Pilolla i blødt lys foran grus og markvej mod stranden

Hvis dine traumer er akutte eller måske større og de påvirker dig i stor grad i din hverdag og i dit liv, så vil jeg anbefale, at du får personlig hjælp fra en dygtig kropsterapeutisk behandler, som har specialiseret sig i traumeforløsning.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte mig for en 1:1 samtale, hvor jeg evt. kan hjælpe dig eller give dig råd til, hvordan du kan komme videre.

Hvis du har det, som mange af os - altså, at du har "noget med i bagagen", som påvirker dig gennem de mønstre - både tankemønstre og reaktionsmønstre, som du har...

Eller du måske allerede er bevidst om din "bagage" og måske også har arbejdet med den, men ikke har fået forløst den for alvor...

Eller du måske i forbindelse med dit hverv ønsker at udvide dine kompetencer med nyeste viden, forskning, teori og praktiske værktøjer indenfor traumer, traumeforløsning og beroligelse af nervesystemet og Vagus nerven...

...så er HEL DIT TRAUME det helt rigtige for dig. Det kan du se mere om herunder, sammen med de andre gode muligheder:


 

 

 

 

 

 

 

 

Forløsning af det, der var