Viden · Om traumer og nervesystemet
Traumer og Nervesystemet
Lethed, balance og tryghed i det, der har været
Det er en usynlig kraft i nervesystemet, der spiller ind. Gennem store og små ”dryp” af traumer er der skabt et forsvarssystem, som i bund og grund skal beskytte dig mod farer - men som også kommer til at trigge dig, hver eneste gang du møder noget, der bare ligner.
Den usynlige kraft
Nervesystemet reagerer før hjernen
Når vi oplever noget, der gør os ondt - kede af det, bange, forvirrede, stressede - så husker kroppen oplevelsen og gemmer den. Og sker der senere noget, som bare minder en smule om den farlige situation, reagerer nervesystemet. Med det samme.
Denne reaktion går i første omgang helt udenom vores ”fornuftshjerne”. Den nyeste forskning viser, at vi kan prøve nok så mange mentale træninger og teorier - men kroppens og cellernes hukommelse vil altid overtrumfe selv vores bedste hensigter. Det er fysiologi. Og neurologi.
Det er 100 % normalt.
Det er 100 % almindeligt.
Det er 100 % menneskeligt.
Hvad er et traume?
Det store T - og det lille t
Et traume er ikke kun de voldsomme, skelsættende begivenheder. Traumeforskere som Gabor Maté skelner mellem to slags - og især den sidste overser vi ofte:
Store-T traumer
De voldsomme begivenheder
Ulykker, overgreb, vold, alvorlig omsorgssvigt eller pludselige tab. Dem er vi traditionelt gode til at tage alvorligt - f.eks. med psykolog- og krisehjælp.
Lille-t traumer
De små dryp gennem livet
Alle de gange, hvor vi ikke fik trøst, når vi var bange. Ikke følte os set eller mødt. Måtte undertrykke vores følelser for at passe ind. Små dryp, der over år sætter sig i nervesystemet - ofte forbundet med en utryg tilknytning i barndommen.
De ”små” traumer er på den måde lidt mere lumske. De gemmes i cellernes hukommelse og griber ind i vores mentale balance, fordi nervesystemets overregulering låser vores mentale fleksibilitet. Og de er langt mere udbredte, end vi tror: Forskningen peger på, at 60-80 % af os oplever mindst én potentielt traumatisk begivenhed i løbet af livet - og at de fleste af os bærer på et eller andet traume fra barndommen, som påvirker vores voksenliv.
Traumer er med andre ord mere normalen end undtagelsen. Og der er intet galt med dig, hvis du kan genkende det.
”The body keeps the score - kroppen holder regnskab” Bessel van der Kolk - psykiater og traumeforsker
Den intelligente krop
80 % af signalerne går fra krop til hjerne
Kroppen er meget mere end et transportmiddel for hovedet. Den indeholder vigtige neurale celler - bl.a. i hjertet og i mave-tarmkanalen - altså celler som dem, vi finder i hjernen. Faktisk går omkring 80 % af signalerne i os fra krop til hjerne, og kun 20 % den anden vej.
Der er lige så mange nerveceller i mave-tarmkanalen som i rygraden, og mikrobiomet i tarmen har stor betydning for produktionen af de signalstoffer, der regulerer en lang række processer i kroppen. Man kan f.eks. se, at triste og tunge tanker påvirker nervesystemet i tarmen.
Central i det hele er vagusnerven - kroppens største nerve, der går fra hjernestammen og ned i kroppen med forbindelse til alle organer. Den er med til at regulere åndedræt, hjerte, fordøjelse og immunsystem - og den er hovedvejen i det nervesystem, der styrer vores følelsesmæssige og fysiologiske tilstande.
Polyvagal-teorien
Dit nervesystems tre tilstande
Nerveforskeren Dr. Stephen Porges har med Polyvagal-teorien givet os et kort over nervesystemet. Han introducerede begrebet neuroception: Nervesystemets evne til - helt udenfor din bevidsthed - konstant at scanne omgivelserne med ét spørgsmål: ”Er jeg tryg lige nu, eller er der fare på færde?” Alt efter svaret skifter dit system mellem tre tilstande:
Tryg og social
Ventral vagal
Her hviler du. Du kan tænke klart, mærke dig selv, være nærværende og forbinde dig med andre. Det er her, læring, heling og livsglæde bor.
Kamp eller flugt
Sympatisk aktivering
Opfattes faren som større, mobiliserer systemet: Hjertet banker, musklerne spænder, tankerne racer. Uro, irritation, angst og rastløshed hører til her.
Frys og nedlukning
Dorsal vagal
Bliver det for voldsomt, trækker systemet stikket: Vi ”fryser”, bliver tomme, trætte og paralyserede. Det er den tilstand, vi ofte ser i stresssammenbrud.
Alt dette sker, inden hjernen når at være med. Det er f.eks. det, der sker, når vi helt uventet bliver overfuset af en vred mand i køen i supermarkedet - og bliver helt paffe og stumme og først i bilen på vej hjem kommer i tanke om, hvad vi skulle have sagt.
Nervesystemet prøver ikke at genere dig. Det prøver at beskytte dig - ud fra en hukommelse om tidligere farlige begivenheder.
Tolerancevinduet
Hvor meget kan dit system bære?
Dit nervesystem har et tolerancevindue: Den kapacitet, det har til at bevare en naturlig selvregulering - eller med andre ord, hvor meget belastning du kan tåle, før systemet vipper.
Når vi bærer traumer og stress i kroppen, bliver tolerancevinduet forstyrret og indsnævret. Vi har sværere ved at balancere os tilbage til midten, og selv små påvirkninger kan sende os op i kamp/flugt eller ned i frys.
Den gode nyhed er, at tolerancevinduet kan trænes og udvides igen. Langsomt. Blidt. Gennem kroppen. Det er præcis det, traumeforløsning handler om.
”Det er ikke så meget traumet, der er problemet - det er den måde, vi holder traumet i live på i nuet” Gabor Maté - gengivet i KROPSKLOG
Den ordløse udfordring
Hvorfor du ikke kan tale dig ud af et traume
Vagusnerven - som er central i alle disse kropslige reaktioner - har ikke et sprog. Den agerer ordløst. Vi kan ikke tale os til en logisk beroligelse af den. Vi kan kun ”kommunikere” med den gennem kroppen: Åndedræt, berøring, bevægelse, rytme og tryghed.
Dertil kommer, at når nervesystemet reagerer på noget voldsomt, kan det lukke ned for Brocas område - hjernens talecenter. Det er derfor, vi ofte ikke rigtigt kan huske eller sætte ord på det, der skete. Og de fleste af de dybeste aftryk er skabt i de første leveår, før sproget og den bevidste hukommelse overhovedet var udviklet.
Betyder det, at samtale er spildt? Nej. At blive set, følt og forstået frigiver beroligende stoffer i kroppen og skaber mentalt overblik og mening. Det lindrer. Men da den kropslige hukommelse er ordløs, er der stor sandsynlighed for, at traumet ikke er forløst - kun lindret.
Det er derfor, vi opnår helt andre resultater - og ægte forløsning - ved at tage kroppen med i ligningen.
Vejen til forløsning
Tryghed først. Så forløsning.
Traumeforløsning handler ikke om at genopleve det svære eller grave i fortiden. Det handler om - blidt og gradvist - at lære nervesystemet, at faren er ovre. I mit arbejde hviler vejen på nogle enkle principper:
- Tryghed er fundamentet. Først når kroppen mærker sig tryg - særligt gennem aktivering af den beroligende del af nervesystemet via vagusnerven - kan den for alvor slippe stress- og traumeresponserne.
- Kroppen skal med. Åndedræt, blid bevægelse, somatiske øvelser og nærvær i kroppen taler det sprog, vagusnerven forstår.
- Gentagelse frem for gennembrud. Nervesystemet omlæres ikke af én stor aha-oplevelse, men af mange små, trygge erfaringer - igen og igen.
- Compassion frem for skyld. Dine reaktioner er kloge overlevelsesstrategier, der engang passede på dig. De skal mødes med kærlig venlighed - ikke kritik.
- Viden beroliger. Alene det at forstå, hvad der sker i dit system, når det bliver trigget, sænker alarmen. Det er derfor, jeg deler al denne viden med dig.
Helt konkret
Prøv det - lige nu
Her er en lille øvelse, der taler direkte til dit nervesystem - og som du kan bruge, når du mærker uro, stress eller at ”alarmen” er gået i gang:
- Orientér dig i rummet. Drej langsomt hovedet og lad blikket vandre roligt rundt. Læg mærke til tre ting, du kan se. Det fortæller din indre fare-scanner: ”Her er trygt lige nu.”
- Forlæng din udånding. Træk vejret ind gennem næsen i cirka 4 sekunder - og pust langsomt ud i 6-8 sekunder. Gentag fem gange. Den forlængede udånding aktiverer den beroligende del af nervesystemet via vagusnerven.
- Mærk din tyngde. Mærk fødderne mod gulvet og underlaget, der bærer dig. Lad kroppen blive lidt tungere for hver udånding.
Det tager under to minutter. Og hver gang du gør det, viser du dit nervesystem en tryg vej hjem - og udvider stille og roligt dit tolerancevindue.
Vil du dybere ned?
Traumer og nervesystemet er hjertet i KROPSKLOG
I min bog KROPSKLOG får du hele historien: Polyvagal-teorien og vagusnervens centrale rolle, de tre ”hjerner”, fascierne, den kropslige hukommelse - og hvordan de tidlige livskapitler former dit nervesystem. Alt sammen skrevet, så alle kan være med, og med konkrete redskaber undervejs.
Læs mere om KROPSKLOG ⇢Kom i gang
Vil du arbejde med dit nervesystem - i praksis?
Det allerbedste sted at starte er i mit store online univers HJERTERUMMET. Her arbejder vi med kroppen og nervesystemet i et blidt og trygt tempo - og jeg er der hver dag, hvis du har brug for mig. Du får bl.a. fri adgang til:
- Forløbet HEL DIT TRAUME - mine nyeste metoder til traumeforløsning, bygget på traumevidenskab og 20 års praksis
- Minikurserne NERVESYSTEMET og FRI FRA TRAUMER, når du vil forstå mekanikken bag
- Somatisk træning live den første søndag i hver måned - blid bevægelse, der beroliger nervesystemet
- Over 60 guidede meditationer - også til akut uro, midt om natten
Og du kan prøve det hele gratis i 14 dage.
Forløsning af det, der var...
Dit nervesystem har passet på dig hele livet - på den bedste måde, det kunne. Nu kan du lære at passe på det. Blidt. Trygt. Og i dit eget tempo.
Og du er hjerteligt velkommen!
Kærligst,
Viden · Om traumer og nervesystemet
Traumer og Nervesystemet
Lethed, balance og tryghed i det, der har været
Det er en usynlig kraft i nervesystemet, der spiller ind. Gennem store og små ”dryp” af traumer er der skabt et forsvarssystem, som i bund og grund skal beskytte dig mod farer - men som også kommer til at trigge dig, hver eneste gang du møder noget, der bare ligner.
Den usynlige kraft
Nervesystemet reagerer før hjernen
Når vi oplever noget, der gør os ondt - kede af det, bange, forvirrede, stressede - så husker kroppen oplevelsen og gemmer den. Og sker der senere noget, som bare minder en smule om den farlige situation, reagerer nervesystemet. Med det samme.
Denne reaktion går i første omgang helt udenom vores ”fornuftshjerne”. Den nyeste forskning viser, at vi kan prøve nok så mange mentale træninger og teorier - men kroppens og cellernes hukommelse vil altid overtrumfe selv vores bedste hensigter. Det er fysiologi. Og neurologi.
Det er 100 % normalt.
Det er 100 % almindeligt.
Det er 100 % menneskeligt.
Hvad er et traume?
Det store T - og det lille t
Et traume er ikke kun de voldsomme, skelsættende begivenheder. Traumeforskere som Gabor Maté skelner mellem to slags - og især den sidste overser vi ofte:
Store-T traumer
De voldsomme begivenheder
Ulykker, overgreb, vold, alvorlig omsorgssvigt eller pludselige tab. Dem er vi traditionelt gode til at tage alvorligt - f.eks. med psykolog- og krisehjælp.
Lille-t traumer
De små dryp gennem livet
Alle de gange, hvor vi ikke fik trøst, når vi var bange. Ikke følte os set eller mødt. Måtte undertrykke vores følelser for at passe ind. Små dryp, der over år sætter sig i nervesystemet - ofte forbundet med en utryg tilknytning i barndommen.
De ”små” traumer er på den måde lidt mere lumske. De gemmes i cellernes hukommelse og griber ind i vores mentale balance, fordi nervesystemets overregulering låser vores mentale fleksibilitet. Og de er langt mere udbredte, end vi tror: Forskningen peger på, at 60-80 % af os oplever mindst én potentielt traumatisk begivenhed i løbet af livet - og at de fleste af os bærer på et eller andet traume fra barndommen, som påvirker vores voksenliv.
Traumer er med andre ord mere normalen end undtagelsen. Og der er intet galt med dig, hvis du kan genkende det.
”The body keeps the score - kroppen holder regnskab” Bessel van der Kolk - psykiater og traumeforsker
Den intelligente krop
80 % af signalerne går fra krop til hjerne
Kroppen er meget mere end et transportmiddel for hovedet. Den indeholder vigtige neurale celler - bl.a. i hjertet og i mave-tarmkanalen - altså celler som dem, vi finder i hjernen. Faktisk går omkring 80 % af signalerne i os fra krop til hjerne, og kun 20 % den anden vej.
Der er lige så mange nerveceller i mave-tarmkanalen som i rygraden, og mikrobiomet i tarmen har stor betydning for produktionen af de signalstoffer, der regulerer en lang række processer i kroppen. Man kan f.eks. se, at triste og tunge tanker påvirker nervesystemet i tarmen.
Central i det hele er vagusnerven - kroppens største nerve, der går fra hjernestammen og ned i kroppen med forbindelse til alle organer. Den er med til at regulere åndedræt, hjerte, fordøjelse og immunsystem - og den er hovedvejen i det nervesystem, der styrer vores følelsesmæssige og fysiologiske tilstande.
Polyvagal-teorien
Dit nervesystems tre tilstande
Nerveforskeren Dr. Stephen Porges har med Polyvagal-teorien givet os et kort over nervesystemet. Han introducerede begrebet neuroception: Nervesystemets evne til - helt udenfor din bevidsthed - konstant at scanne omgivelserne med ét spørgsmål: ”Er jeg tryg lige nu, eller er der fare på færde?” Alt efter svaret skifter dit system mellem tre tilstande:
Tryg og social
Ventral vagal
Her hviler du. Du kan tænke klart, mærke dig selv, være nærværende og forbinde dig med andre. Det er her, læring, heling og livsglæde bor.
Kamp eller flugt
Sympatisk aktivering
Opfattes faren som større, mobiliserer systemet: Hjertet banker, musklerne spænder, tankerne racer. Uro, irritation, angst og rastløshed hører til her.
Frys og nedlukning
Dorsal vagal
Bliver det for voldsomt, trækker systemet stikket: Vi ”fryser”, bliver tomme, trætte og paralyserede. Det er den tilstand, vi ofte ser i stresssammenbrud.
Alt dette sker, inden hjernen når at være med. Det er f.eks. det, der sker, når vi helt uventet bliver overfuset af en vred mand i køen i supermarkedet - og bliver helt paffe og stumme og først i bilen på vej hjem kommer i tanke om, hvad vi skulle have sagt.
Nervesystemet prøver ikke at genere dig. Det prøver at beskytte dig - ud fra en hukommelse om tidligere farlige begivenheder.
Tolerancevinduet
Hvor meget kan dit system bære?
Dit nervesystem har et tolerancevindue: Den kapacitet, det har til at bevare en naturlig selvregulering - eller med andre ord, hvor meget belastning du kan tåle, før systemet vipper.
Når vi bærer traumer og stress i kroppen, bliver tolerancevinduet forstyrret og indsnævret. Vi har sværere ved at balancere os tilbage til midten, og selv små påvirkninger kan sende os op i kamp/flugt eller ned i frys.
Den gode nyhed er, at tolerancevinduet kan trænes og udvides igen. Langsomt. Blidt. Gennem kroppen. Det er præcis det, traumeforløsning handler om.
”Det er ikke så meget traumet, der er problemet - det er den måde, vi holder traumet i live på i nuet” Gabor Maté - gengivet i KROPSKLOG
Den ordløse udfordring
Hvorfor du ikke kan tale dig ud af et traume
Vagusnerven - som er central i alle disse kropslige reaktioner - har ikke et sprog. Den agerer ordløst. Vi kan ikke tale os til en logisk beroligelse af den. Vi kan kun ”kommunikere” med den gennem kroppen: Åndedræt, berøring, bevægelse, rytme og tryghed.
Dertil kommer, at når nervesystemet reagerer på noget voldsomt, kan det lukke ned for Brocas område - hjernens talecenter. Det er derfor, vi ofte ikke rigtigt kan huske eller sætte ord på det, der skete. Og de fleste af de dybeste aftryk er skabt i de første leveår, før sproget og den bevidste hukommelse overhovedet var udviklet.
Betyder det, at samtale er spildt? Nej. At blive set, følt og forstået frigiver beroligende stoffer i kroppen og skaber mentalt overblik og mening. Det lindrer. Men da den kropslige hukommelse er ordløs, er der stor sandsynlighed for, at traumet ikke er forløst - kun lindret.
Det er derfor, vi opnår helt andre resultater - og ægte forløsning - ved at tage kroppen med i ligningen.
Vejen til forløsning
Tryghed først. Så forløsning.
Traumeforløsning handler ikke om at genopleve det svære eller grave i fortiden. Det handler om - blidt og gradvist - at lære nervesystemet, at faren er ovre. I mit arbejde hviler vejen på nogle enkle principper:
- Tryghed er fundamentet. Først når kroppen mærker sig tryg - særligt gennem aktivering af den beroligende del af nervesystemet via vagusnerven - kan den for alvor slippe stress- og traumeresponserne.
- Kroppen skal med. Åndedræt, blid bevægelse, somatiske øvelser og nærvær i kroppen taler det sprog, vagusnerven forstår.
- Gentagelse frem for gennembrud. Nervesystemet omlæres ikke af én stor aha-oplevelse, men af mange små, trygge erfaringer - igen og igen.
- Compassion frem for skyld. Dine reaktioner er kloge overlevelsesstrategier, der engang passede på dig. De skal mødes med kærlig venlighed - ikke kritik.
- Viden beroliger. Alene det at forstå, hvad der sker i dit system, når det bliver trigget, sænker alarmen. Det er derfor, jeg deler al denne viden med dig.
Helt konkret
Prøv det - lige nu
Her er en lille øvelse, der taler direkte til dit nervesystem - og som du kan bruge, når du mærker uro, stress eller at ”alarmen” er gået i gang:
- Orientér dig i rummet. Drej langsomt hovedet og lad blikket vandre roligt rundt. Læg mærke til tre ting, du kan se. Det fortæller din indre fare-scanner: ”Her er trygt lige nu.”
- Forlæng din udånding. Træk vejret ind gennem næsen i cirka 4 sekunder - og pust langsomt ud i 6-8 sekunder. Gentag fem gange. Den forlængede udånding aktiverer den beroligende del af nervesystemet via vagusnerven.
- Mærk din tyngde. Mærk fødderne mod gulvet og underlaget, der bærer dig. Lad kroppen blive lidt tungere for hver udånding.
Det tager under to minutter. Og hver gang du gør det, viser du dit nervesystem en tryg vej hjem - og udvider stille og roligt dit tolerancevindue.
Vil du dybere ned?
Traumer og nervesystemet er hjertet i KROPSKLOG
I min bog KROPSKLOG får du hele historien: Polyvagal-teorien og vagusnervens centrale rolle, de tre ”hjerner”, fascierne, den kropslige hukommelse - og hvordan de tidlige livskapitler former dit nervesystem. Alt sammen skrevet, så alle kan være med, og med konkrete redskaber undervejs.
Læs mere om KROPSKLOG ⇢Kom i gang
Vil du arbejde med dit nervesystem - i praksis?
Det allerbedste sted at starte er i mit store online univers HJERTERUMMET. Her arbejder vi med kroppen og nervesystemet i et blidt og trygt tempo - og jeg er der hver dag, hvis du har brug for mig. Du får bl.a. fri adgang til:
- Forløbet HEL DIT TRAUME - mine nyeste metoder til traumeforløsning, bygget på traumevidenskab og 20 års praksis
- Minikurserne NERVESYSTEMET og FRI FRA TRAUMER, når du vil forstå mekanikken bag
- Somatisk træning live den første søndag i hver måned - blid bevægelse, der beroliger nervesystemet
- Over 60 guidede meditationer - også til akut uro, midt om natten
Og du kan prøve det hele gratis i 14 dage.
Forløsning af det, der var...
Dit nervesystem har passet på dig hele livet - på den bedste måde, det kunne. Nu kan du lære at passe på det. Blidt. Trygt. Og i dit eget tempo.
Og du er hjerteligt velkommen!
Kærligst,