Konfliktens anatomi

af Flora Tara Melchiorsen

Når vi ender i en konflikt, så bliver vi ofte låst i, at der er de gode og de dårlige, de rare eller de dumme.

Nogen har gjort os fortræd.

Ergo må de være dumme eller forkert på den.

Men så enkelt er det ikke.

Vi ser nemlig ikke verden som verden er. Rent og uden filter.

Vi ser verden, som vi er. I dette nu.

Din måde at se ud på verden er dybt farvet af, hvordan dine oplevelser gennem livet har været.

Hvordan har din opvækst været?

Hvad var normen i din families mønstre?

Hvordan kommunikerede I - især kærlighed og fred - i familien?

Hvad har du lært om tillid. Kan du stole på verden eller ikke?

Om verden er et godt, trygt og tillidsfuldt sted at være, handler ikke om hvordan verden reelt er, men om hvad du har lært om verden.

De fleste af os gør helt ubevidst alt, hvad vi kan for at leve op til det, vi har lært.

Og vi fortsætter blindt vores indlæring gennem opvæksten og endda vores voksne liv, uden at stoppe op og tænke over, om det nu er fornuftigt - endda også på måde vi forholder os til os selv og vores nærmeste, hvordan vi opdrager vores børn og fører det lærte videre.

Vi stopper sjældent op og reflekterer over om vi er farvet af vores verdenssyn og anskuelser gennem egen opvækst og leve vilkår.

Vi opdager derfor også sjældent, at vi faktisk har et valg. Et valg om at gøre noget andet.

Vi holder fast i idéen om, at “jeg er, som jeg er!”

Vi har også købt ind på idéen om, at den måde, vi er i verden på, er formet gennem vores mentale udsyn.

Men så er enkelt er det ikke.

Vi er i følelsesmennesker, før noget andet.

Vi sanser og føler verden, langt mere end vi tænker verden. Og vores tankesystem er præget af de sansninger og følelser vi bærer i vores bagage.

Her er nervesystemet en vigtig bærer af vores historie.

Nervesystemet sørger for, at vi kan trives som menensker og være i balance. At vi er trygge i os selv og kan balancere mellem den beroligende del og den aktive del af nervesystemet.

Gennem de sidste år er vi i traumeterapien begyndt at operere med tre niveauer i nervesystemet, som skal kunne balanceres og bevæges naturligt og ubesværet. Disse tre dele har rod i Polyvagus teorien, som også rummer den dorsale - tilbagetrækkende - del af nervesystemet. (Læs mere i HEL DIT TRAUME).

Det vil pege på her, er at dit nervesystem er udviklet og påvirket gennem hele din barndom og opvækst.

Og for langt de fleste af os betyder det, at vores verdensbillede er blevet forvrænget og farvet, ofte på negativ vis, idet alt for mange af os er vokset op med voksne, der ikke var i balance i deres nervesystem og derfor ukritisk (uden at vide det) har givet deres ubalancer videre til os.

Vi har ikke lært at regulere os tilbage i balance og vi er ofte blevet gjort forkerte i vores måde at være i verden på og det har tvunget os til at ændre karakter og personlighed, for at tilpasse os og høre til.

For at få omsorg og anerkendelse.

Hvilket betyder, at vi har skubbet naturlige og ofte vigtige dele af vores grundkerne og grundpersonlighed væk og ud på et side spor - og i stedet tilpasset os.

Vi har mistet vores autenticitet og har skabt såkaldte skyggesider i os selv - sider, vi har lært, som ikke er elsket og som ikke er brugbare.

Det betyder også, at også vi kommer til at give det ukritisk videre til vores allernærmeste og ikke mindst vores børn.

Dine børn spejler dit nervesystems regulering.

Det er egentlig meget enkelt, men gøres ofte så kompliceret, fordi erkendelsen af sandheden i de ord, ofte rammer ned skyld og skam i os voksne.

Vi kan ikke tåle at høre det. Fordi vi kommer til at skamme os og føle skyld.

Men.

Der er ikke noget at skamme sig over. Og det er ikke din skyld.

Vi har jo ikke lært andet. Vi vidste ikke bedre.

Så det er aldrig vores skyld.

Men til gengæld er det vores ansvar at gøre noget ved det.

At vi - f.eks. når vi læser dette og andre gode informationer om nervesystemets betydning.

Alt for meget mistrivsel i børn og unge i dag lægges på børnenes egne skuldre i stedet for, at vi som voksne tager ansvaret for det og starter med at kigge indad.

Som der stod i en artikel i Weekendavisen forleden: Gå i terapi - om ikke for din egen, så for dine børns skyld!

Det gode er, at vi altid kan lære at gøre det bedre. Vi kan altid udvikle os og flytte os.

For når vi ikke gør det, så vil den ubalance, vi rummer, i stedet blive sendt ud i verden omkring os - og ofte skabe konflikter for os.

Fordi verden svarer igen med samme energi.

Det kan godt være svært. Eller rettere… det er svært, for ofte er vi faktisk slet ikke klar over, hvilken konfliktfyldt energi, vi selv rummer.

For eksempel ved vi fra traumeforskningen, at mennesker, der bærer på svære uforløste ting fra opvæksten, ofte kan være låst i deres ansigtsudtryk, så de opleves som vrede og konfliktfyldte af omgivelserne - selv om de egentlig ikke er det.

Samtidig indretter vores sansesystem sig efter den måde nervesystemet er gearet på.

Det betyder f.eks, at vi kommer til at høre ting på en anden måde, end tingene reelt er blevet sagt på. Vi ser ting farvet af frygt og modstand, uden at se det, der reelt er. Vi sanser verden mere farlig end den er.

Fordi vi ikke har lært andet.

Forleden havde jeg en klient i terapi, som var røget i konflikt med sin nærmeste familie på grund af en beslutning omkring jul.

For min klient var bægeret fyldt og hun ville ikke længere acceptere den andens opførelse. Og nu kunne de så slet ikke tale sammen overhovedet.

Da jeg stille og rolig fik bragt min klient til ro og nærvær, spurgte jeg ind til den følelse af, at det var for meget med den opførelse den anden havde og hvor min klient mon også kendte den følelse fra?

Hvor oplevede du den mon første gang og kan du genkende følelsens mønster gennem dit liv måske?

Hvem i din opvækst fik dig til at føle sådan?

Og på ganske kort tid indså min klient, at det her jo var et gammelt mønster, som hun havde båret med sig gennem mange år. Hun opdagede også pludseligt, hvor hæmmende det egentlig var og hvor meget skade det havde forvoldt hende selv indtil nu.

Min klients umiddelbare reaktion var ked-af-det-hed og skyld og skam, for nu havde hun jo ukritisk givet det videre til sin tætte relation.

Men herfra kunne vi så arbejde os dybere ind i selvregulering og healing gennem kroppen, og hun endte sessionen med ro og lethed og en klar plan for at komme videre og besluttede sig i øvrigt for at gå dybere gennem mit HEL DIT TRAUME online forløb, så sessionen kunne følges til dørs.

Og efter blot to dage skrev hun: Vi taler nu sammen igen og har aftalt af mødes og stemningen er helt blødt op og god mellem os igen.

Jeg blev naturligvis glad, og tænkte samtidig: Tænk, hvis hun havde gjort, som hun plejede og holdt fast i at klare det selv. “For stærke mennesker beder ikke om hjælp… de klarer det selv, ellers er man jo svag”.

Men heldigvis vidste hun fra tidligere, at hun havde tillid til mig og mit arbejde og kunne derfor række ud - og gøre noget andet, end det, hun plejede at gøre.

I bund og grund handlede det om hendes eget sårede nervesystem, at hun tolkede verden og andres opførsel i verden udfra frygt og kamp.

Konflikter handler sjældent - og måske endda aldrig - om det, vi tror, men om hvad vi bærer i vores eget nervesystem - hvad enten det er mellem voksne eller mellem os voksne og vores børn.

Derfor er den største læring ved konflikter, at opdage hvad vores egen andel i konflikten er og hvad det kalder på af indre arbejde/oprydning og hjælp til regulering og genskabelse af tryghed i os selv igen, så vi ikke længer opfatter verden som farlig, men kan se den for det, den er.

Når vi ændrer os, så ændrer verden sig.

Kærligst,

Flora Tara Melchiorsen

Flora Tara Melchiorsen er krop og psyke-ekspert, mindfulness- og meditationsmester med et omfattende uddannelsesforløb bag sig indenfor både mindfulness, meditation, yoga, kropsbevidsthed, traumeterapi og fysiologi. Flora har siden starten af 2000 været i intensiv personlig masterclass og supervision hos mester Sri Vasudeva. Flora er forfatter til bøgerne Hjertevejen (Akademiet/2021), Pædagogisk Mindfulness (Dafolo/2012), Vejen til dit barns (og din) trivsel (Akademiet/2019), 10 Uger til Kærlighed (Akademiet/2019) og står bl.a. bag At Leve Mindfuldt på Facebook. Flora Tara Melchiorsen har udviklet flere mindfulness forløb og uddannelser, bl.a. Master of Heart & Mind©, Life & Mindfulness Practitioner®, LMPonline, Life & Mindfulness Educator®, Heart & Dharma© samt HMSR® mindfulness forløbet.