Frygt og fantasi er hinandens bedste venner

af Flora Tara Melchiorsen

Nogle gange, når livet presser os og skaber helt nye ventede retninger for os, så er det dér, hvor vi har muligheden for at skabe de største indsigter og forandringer - ikke blot i os selv som mennesker, men lige nu faktisk også som samfund.

Pludselig er det blevet helt legalt at tale åbent om frygten.

Lige nu frygter vi alle i mere eller mindre grad, fordi vores liv er blevet så anderledes og vendt helt på hovedet. Og måske især fordi vores egen dødelighed pludselig bliver så tydelig, når noget udefra kommende truer vores eksistens på en så voldsom måde.

Her er noget, vi slet ikke er herre over, noget der godt kan minde en om en science fiction film i TV'et.

Og vi er rystede.

Det interessante ved frygten er, at den altid er bedste venner med fantasien.

Vores fantasi er nemlig bedste venner med vores frygtcenter i hjernen, som skaber et 8 talsformet loop mellem fantasi-centret i hjernen og vores frygtcenter, som hver især forstærker hinanden og skruer mere og mere op.

Og lige nu er der ikke meget, der kan berolige og skrue ned igen, fordi hver gang, vi åbner for nyhederne, så er der nye stramninger, nye smittede og ny frygt, vi skal forholde os til.

Det uhensigtmæssige i dette, er, at vi alle i forvejen har en frygt iboende.

Vi har alle været i livssituationer før, hvor noget frygtsomt skete, noget som vi bestemt ikke vil hen til igen, men det er denne "gamle" frygt, der lige nu hos mange bliver reaktiveret ved den nye udefrakommende frygt og derfor kan det føles så nærmest lammende.

Måske mest af alt, fordi rigtig mange mennesker igennem mange år nu, har vænnet sig til at leve i en form for frygt. Vi har frygtet 'de fremmede', vi har frygtet for økonomien og ikke mindst har vi frygtet klimaforandringerne.

Og denne frygt bliver nu mere end fordoblet med alt det nye, der sker.

Men frygt er også vores overlevelsesstrategi som mennesker, som skal beskytte os og få os til at handle og komme væk fra det, der er farligt.

Her er der blot ikke noget at komme væk fra.

Og derfor må der andre værktøjer til. Mindfulness er faktisk her et helt fantastisk værktøj.

Vi må til at lære os selv nye veje at gå i hjernen, for ikke at drykne i frygten.

Mindfulness hjælper os til at tage et nu ad gangen. Ingen af os kan spå om fremtiden, så vi må øve os i at møde dette ene nu rent, uden fantasien om, hvad der kunne have været, eller hvad der måske kommer om lidt. Blot dette ene nu.

Min skønne veninde, der mistede sin bror for år tilbage, fortalte mig, at noget af det, der gjorde hun kunne komme igennem sorgen, var da hun opdagede, at hun blot behøvede at forholde sig til dette ene lille nu. Lige nu rummer jeg, som jeg har det og ser livet nyt og åbnet. Og her fra kunne hun gå videre ind i næste nu.

En anden kær veninde, der for år tilbage var dødssyg af kræft, beskrev præcist den samme rejse, at hun kun gennem at forholde sig til et lille bitte nu ad gangen kunne rumme sygdommen, men også finde styrken til at være i den virkelighed, der nu engang var hendes. Ikke at skulle forholde sig til, hvad sker der mon om lidt, men blot være med dette ene lille nu. Så kunne smerten rummes.

For frygten vokser af vores fantasi om 'hvad nu hvis...' og 'om lidt så....'

I mindfulness bliver vi i stedet under vores fødder.

Og vi møder dette ene nu uden af dømme os selv eller det, der er vore virkelighed. Vi forholder os til det fra et ikke dømmende sted. Og så skruer vi op for alle de venlige følelser. For taknemmeligheden, for venligheden mod os selv og det, der er der virker og i den bevægelse bliver alt lidt lettere at håndtere.

Den anden hånd, vi kan tage i denne tid, er kærligheden.

At skrue op for vores indre fokus på alt det, der trods alt er, at være taknemmelig for.

Ikke blot som en mental teknik, men som en dyb mærkning. Vi møder os selv og livet i dyb taknemmelighed for det, der er.

Vi omfavner os selv i alt det medmenneskelige i, at det er ok at være bange.

Vi er alle bange - det er kun naturligt.

Men når jeg omfavner frygten fra kærligheden, så drukner den mig ikke, så kan jeg rumme den.

Og derfor er det så godt, at det er blevet "normalt" at tale som sin frygt. At tillade den at fylde i det offentlige rum. Så meget at selv Svend Brinkman skriver gode råd til at håndtere frygten.

Jo mere, vi tør dele med hinanden, jo lettere bliver det at rumme de følelser, vi nu en gang har.

Og at give plads til os selv.

Sådan som der egentlig har været behov for længe. Men nu må vi godt. Nu kan vi godt. Nu lyttes der.

Og så skal vi blot have nogle værktøjer og noget konkret støtte til at håndtere denne frygt.

Og et af de støttepunkter, vi kan bruge er mindfulness træning. Et andet er compassion træning.

Fordi de to støttepunkter tilsammen skaber et trygt sind, der tør rumme virkeligheden, som den er. Og som styrker vores psykologiske fleksibilitet til at rumme livet med det hele.

Jeg ønsker dig alt det bedste!

Kærligst,
Flora ❤️

Flora Tara Skouboe Melchiorsen

Flora Tara Skouboe Melchiorsen er partner og hovedunderviser i Akademiet for Mindfulness og Livsbevidsthed. Flora Tara Melchiorsen er mindfulness- og meditationsmester og har omfattende uddannelsesforløb bag sig indenfor både mindfulness, compassion, meditation, yoga, kropsbevidsthed og fysiologi. Flora har siden starten af 2000 været i intensiv personlig masterclass og supervision hos mester Sri Vasudeva. Flora er forfatter til bøgerne Pædagogisk Mindfulness (Dafolo, 2012), 10 Uger til Kærlighed (Akademiet, 2019), Sådan giver du omsorg til alle sider af dig selv (Akademiet, 2019) og Vejen til dit barns (og din) trivsel (Akademiet, 2019) og står bl.a. bag At Leve Mindfuldt på Facebook. Flora Tara Melchiorsen har udviklet flere mindfulness forløb og uddannelser, bl.a. Life & Mindfulness Practitioner®, Life & Mindfulness Educator® samt HMSR® mindfulness forløbet. Flora har også udviklet Flora Metoden®, som er et unikt 9-trins system og kort, som fører brugeren fra fanget eller fastlåst i et problem, en udfordring, et mønster eller lignende - til dyb erkendelse og frigørelse fra dette.