Måske er dine smerter blot en ven?

af Flora Tara Melchiorsen

Der er sket rigtig meget indenfor smerteforskning, siden jeg blev uddannet ergoterapeut for 28 år siden. 

Den gang mente man, at hvis man havde smerter, så skulle man passe på og holde sig i ro og ikke belaste sig selv - og kroppen - alt for meget.

Særligt rygsmerter blev anset som værende “farlige”. 

Den tænkning er blevet siddende i mange gennem årene helt op til i dag.

Men i dag ved vi - gennem forskning og eksperters undersøgelser - at det ofte i stor udstrækning er hjernen, der skaber ‘låsningen’ og at bevægelse i stort set alle tilfælde er den bedste vej over på den anden side af smerter.

I dag ved vi altså, at smerter er mere komplekse end tidligere antaget og at de ikke nødvendigvis har rod i en isoleret hændelse eller påvirkning, men hænger dybt sammen med hjernens og nervesystemets gearing. 

Nyeste forskning viser endda, at opvækst og epigenetik - altså hvilket miljø, vi færdes i og er blevet påvirket af gennem opvæksten - har stor indflydelse på kroppens oplevelse af smerte og ikke mindst fastholdelse af smerte.

Og det bliver endnu mere interessant, når vi samtidig bemærker og inddrager, hvordan vores mentale tilstand har det i disse år.

Tingene hænger sammen. 

Og meget smerte - hvor der ikke er en direkte fysisk hændelse involveret - hænger altså sammen med vores mentale tilstand og psykiske fleksibilitet. 

Selv når der også er et fysisk “traume” involveret, vil vores evne til at hele og komme os godt igen efter en skade afhænge af, hvordan vi i forvejen var gearet i vores hjerne og nervesystem - altså hvor fleksible, vi var i nervesystem og sindet før uheldet/ulykken.

Stress er helt klart en af de store negative spillere, når vi taler smerter, fordi stress nærmest holder kroppen som gidsel og kan skrue op for smerter diffust rundt i kroppen. I bund og grund for at prøve at ‘råbe os op’ og fortælle os, at her er noget du skal tage dig af og give opmærksomhed og omsorg.

Det betyder også, at kroppen på mange måder kommer til at spejle vores livshistorie, som helt bogstaveligt sætter sig som aftryk - ikke kun i nervesystemets gearing og hjernens indstilling - men helt ned til, at man via muskeltonus og kropsholdning og bevægelse tydeligt kan aflæse, hvilken historie vi bærer i vores rygsæk.

Kroppen bliver et spejl af det levede liv og de oplevelser, vi har haft. Alt, der har indtryk sig i os, som ikke er blevet udtrykt igen, sætter sig fast i kroppen som mønstre og udtryk.

For rigtig mange vil det vække en form for dårlig samvittighed og skyld og skam, når jeg skriver dette. Men her er det vigtigt at understrege, at vi er udenfor indflydelse på, hvordan livet sætter sig fast i vores krop og vores system.

Vores indre fleksibilitet i nervesystemet og kroppen er formet og opbygget af livsomstændigheder, som vi ikke har haft indflydelse på. Gennem opvæksten og faktisk helt fra vi ligger i vores mors mave, er vores krops tilpasningsevne under konstant udvikling og dannelse.

Og alt det foregår uden, at vi har en bevidsthed til at på påvirke eller ændre noget - eller for den sags skyld regulere særligt meget.

Men påvirkningen og begivenhederne har stor indflydelse på, hvordan vi senere i livet tackler de oplevelser, vi kommer ud for både psykisk og fysisk. Og ikke mindst har det stor indflydelse på vores krops evne til selvheling og evne til at genskabe balancen efter “traumer” - hvad enten de er fysiske eller psykiske.

Men selv om vi ikke på nogen måde altså er skyld i eller har ansvar for den gearing og reguleringsevne vores indre system og hjerne formes af, så ved vi til gengæld i dag at vi kan gøre meget, for at genoprette og styrke den indre gearing, så vi bliver langt mere resiliente overfor livets op- og nedture.

Vi ved i dag fra forskningen i smerter, traume og bio-sundhed, at vi har et omfattende  potentiale gemt i vores krop, sind og celler til at skabe nye veje i både hjerne og krop.

Her er det også vigtigt at sige, at hvis du lige nu er fanget af smerter, så kan det virke meget uoverskueligt at komme i gang med at skabe ændringer - for der er ikke noget som smerter, der kan gribe vores opmærksomhed og låse os, så vi føler, at vi taber balancen.

Derfor er det - som med alting, der kræver forandring - nødvendigt at starte i det små… at de tager de mindste skridt, som skaber en positiv oplevelse - en mini-succes, så vi - herfra, hvor vi er klar til det og kan rumme det - kan begynde at bryde smertespiralen.

Et af de vigtige elementer her er, at du begynder at fortælle dig selv, at du godt kan gøre det. At du stille og roligt former din mentale tilstand til, at du tror på, at du kan. At du virkelig - med din dybtfølte intention - vil skabe ændringer.

Og ja. Det er og kan være svært for mange. Tro mig, jeg kender det fra mig selv, som både har haft fibromyalgi som følge af stress, piskesmæld og er skåret op i hele højre side efter en voldsom nyreoperation og mere endnu. 

Vi har derfor måske også brugt smerterne til at give os det alibi, vi længe har ledt efter. Alibiet til at få lov at tage en pause, at give lidt slip og læne os tilbage og bede om hjælp.

Den del må vi aldrig underkende, fordi alt for mange af os er vokset op med, at skulle klemme balderne sammen, tage os sammen og ikke pive.

Og det kan mange af os virkelig - og naturligvis - trænge til. 

Men vi skal blot helst ikke blive hængende fast her, for så bliver det så meget svære at komme ud af smerterne igen - uanset om de er fysiske eller psykiske.

Her må vi godt bede om hjælp. Vi må godt række ud. 

Når jeg selv i dag er smertefri og fri af alle symptomer, skyldes det ikke kun mit eget daglige arbejde og indsats, men i høj fra hjælp fra dygtige og kompetente kropsterapeuter og hjælpere, der er dukket op på min vej.

Noget af det, som vi kan have brug for hjælp til - udover den kropsterapeutiske behandling - er også at få hjælp til at bevæge os ud af overbevisningen om, at det er synd for mig.

Jeg ved godt, at det kan være hårdt at høre ordet “offerrolle”, men ofte har vi - som tidligere nævnt - fået etableret et bestemt selvsyn, som i stor udstrækning både kan have rod i det, vi har været igennem gennem opvæksten, men også en fortælling, vi har skabt for os selv, for at skabe en overkommelig og acceptabel forståelsesramme.

Men når vi låser os fast i “synd for mig”, låser vi os også ofte fast i denne offerrolle, som gør det markant vanskeligere at ændre vores indre tilstand i krop og sind.

Her kan selv-compassion være et godt redskab at gribe til, for at skabe en bevægelse og en positiv drivkraft ud af den tilstand, vi nu end måtte være fanget i.

For med selv-compassion bevæger vi os ganske langsomt med blidhed og stor egen omsorg væk fra “synd for” og ind i selvkærlighed og omsorg. En blid bevægelse indad og en åbning af livskraften gennem den dybe kontakt til hjertet og det dybe beroligende åndedræt, som også vækker vores Vagusnerve langsomt til live igen. Vagusnerven er en del af vores beroligende nervesystem og gennem selv-compassion og kontakten til hjertet, beroliger vi hjernen og genetablerer trygheden mellem krop og hjerne - ikke mindst fordi hjerterytmen er dybt forbundet til hjernens hjernebølgesvingninger.

Udover de mange gode værktøjer og praksis, vi kan finde i selv-compassion, så er der andre relativt håndgribelige steder, vi også kan begynde at kigge på.

Din søvn er f.eks. vigtig for en god heling. Sov gerne i et køligt, mørkt rum og undgå at være på telefon eller computer den sidste time, inden du skal sove. Gå også gerne tidligt i seng og helst senest kl 22. Det gør, at du udnytter kroppens “oprydningssystem” - melatonin - bedst muligt og får det største tidsrum til at bevæge dig ned i de helende Alfa bølger i hjernen.

Forsøg også at skabe mindre stresspåvirkning i din dagligdag. Det kan du gøre gennem pauser, meditation, stilhed og fokus på dit åndedræt. Her er Mindfulness en virkelig god vej at gå og der er masser af forskning, der viser, at netop mindfulness er fantastisk til smertelindring.

Og så er der din kost. Kosten er vores byggesten i kroppen. Vi bliver kort sagt det, vi spiser. Det betyder også, at jo dårligere kost - jo dårligere fungerer vores krop. Det vil også sige, at kroppens evne til selvheling og regerering bliver dårligere og din mentale tilstand også bliver påvirket negativt. Færdigfabrikeret mad er dårligt for kroppen. Populært og forenklet sagt, skal du undgå alt med mere end fem E-numre og ikke spise noget, din oldemor ikke ville have spist. 

I disse år opdager vi mange nye spændende ting omkring tarmens betydning for vores fysiske og psykiske helbred, f.eks. at serotonin, som er et af kroppens lykkehormoner, dannes i tarmen og via Vagusnervens samarbejde med hjernen. Vi taler faktisk om, at den ‘tredje hjerne’ sidder i tarmen (Den ‘anden hjerne’ er hjertet, som har sit eget neurale netværk).

Udover kost, søvn og stresspåvirkning er bevægelse også et godt sted at sætte ind.

Vores krop er bygget til bevægelse, men mange af os får ikke gjort det så meget. Det er ikke så afgørende hvordan - det er langt mere afgørende, at du får bevæget dig i mindst 30 minutter om dagen. Gerne i naturen, da den har en dyb helende effekt på vores immunforsvar og mentale tilstand og vi også den vej får styrket kontakten til Vagusnerven og vores beroligende nervesystem.

Gode nærende relationer gør også en god forskel i vores trivsel og vores indre tilstand. Opsøg gerne andre mennesker, som du trives med. Gå til kor, dans eller andet, der løfter dit humør og giver dig en følelse af at høre til.

Og sidst - men ikke mindst - acceptér, at i dette nu er dit liv og din krop, som den er. 

Den største kamp, vi ofte har, er med os selv. Vi kæmper mod det, der allerede er vores og vi prøver at ændre og skubbe væk. Og i den indre kamp skruer vi kun op for alle symptomene.

Så den dybe accept af dette nu med alt, det rummer, er en grundlæggende nødvendighed for overhovedet at kunne flytte dig fremad.

Og husk, at din krop er din bedste ven. Den er altid tilstede i nuet og prøver blot at hjælpe dig til at se, hvad der måske kræver lidt ekstra omsorg og opmærksomhed.

Hvis mine ord har vækket noget i dit er du altid meget velkommen til at række ud til mig - du kan evt. overveje en 1:1 samtale, eller du kan overveje at komme med i HJERTERUMMET, hvor du også vil finde et skønt, støttende fællesskab og masser af gode Mindfulness- og Compassionværktøjer.

Kærligst,

Flora Tara Melchiorsen

Flora Tara Melchiorsen er krop og psyke-ekspert, mindfulness- og meditationsmester med et omfattende uddannelsesforløb bag sig indenfor både mindfulness, meditation, yoga, kropsbevidsthed, traumeterapi og fysiologi. Flora har siden starten af 2000 været i intensiv personlig masterclass og supervision hos mester Sri Vasudeva. Flora er forfatter til bøgerne Hjertevejen (Akademiet/2021), Pædagogisk Mindfulness (Dafolo/2012), Vejen til dit barns (og din) trivsel (Akademiet/2019), 10 Uger til Kærlighed (Akademiet/2019) og står bl.a. bag At Leve Mindfuldt på Facebook. Flora Tara Melchiorsen har udviklet flere mindfulness forløb og uddannelser, bl.a. Master of Heart & Mind©, Life & Mindfulness Practitioner®, LMPonline, Life & Mindfulness Educator®, Heart & Dharma© samt HMSR® mindfulness forløbet.