Lad os nu blive enige om, at tage stress alvorligt.
af Flora Tara Melchiorsen
Jeg bliver simpelthen så vred, når jeg gang på gang læser "eksperters" råd til stressramte og de lyder:
Du skal blot løbe en tur, så din hjerne får en pause eller huske små pauser og lidt mindfulness - og i samme skriv skriver, at stress også er godt, den gode stress, der får os til at præstere og kunne lidt mere.
I min optik, er det at nedgøre alle de mange mennesker, som dagligt føler sig fuldstændigt brændt ud og ned af stress, som oplever hvor invaliderende stress faktisk kan være på både krop og hjerne.
De mange mennesker, som er dybt frustrerede, fordi de ikke bliver taget alvorligt, men set på som de svage i flokken, der ikke kunne tåle mosten.
Men vi har skabt et samfund og en præstationskultur, som langt de færreste kan tåle. Det vil sige, at stress kan ramme både dig og din kollega og alle de andre, og det kan komme som lyn fra en klar himmel.
Nye undersøgelser omkring hjertestop viser desværre, at flere og flere sunde hjerter pludselig bryder sammen, fordi de simpelthen er udbrændte, de kan ikke mere.
Og flere og flere oplever både stress, angst og depression. Og vel at mærke som tilstande, der ikke lige kan løbes væk, men som invaliderer og ændrer en for altid.
Mange får nemlig flere stressnedbrud i løbet af deres karriere, ofte fordi de ikke får den rigtige hjælp til at komme over det og komme igennem det og finde værktøjer til at kunne regulere sig selv, eller måske til at finde modet og få et arbejdsliv, der balancerer langt bedre i forhold til livskvalitet.
Stress rammer nemlig ikke kun din hjerne og derfor kan det aldrig løbes væk!!
(Det er rigtigt, at mindre "dagligdags stressmomenter" kan afhjælpes med en løbetur, som giver luft til hovedet, men har man alt for mange af dem, er det også et faresignal, man skal stoppe op og lytte efter.)
Løbeturen skal skabe glæde og afspænding og bringe dig i dybere kontakt med dig selv, ikke væk fra dig selv.
Sådan som jeg desværre oplever mange bruger løb og motion til - nemlig en flugt fra det 'at mærke'.
Stress er en helhedstilstand.
Stress skaber forandringer i hjernen, nogle områder som f.eks hukommelsen skrumper og for nogen desværre langvarigt, mens områder som vores frygtcenter amygdala bliver skruet alt for højt op, og det kan også over tid være rigtig svært at få reguleret ned. Denne tilstand kan skabe angst og udbrændthed, fordi hjernen ( og kroppen konstant er i overlevelses-mode).
Men stress rammer ikke kun hjernen.
Nervesystemet bliver overfølsomt og vores evne til at nedregulere os selv, fra sympatisk aktivt nervesystem til det passive beroligende nervesystem går tabt.
Rigtig mange moderne mennesker har det, vi kalder en lav vagus toning, hvilket betyder, at de ikke har evnen til at berolige sig selv. Det skaber en kropslig tilstand af uro og hele tiden at være i overlevelses mode.
I starten kan man bruge det som en ekstra energi til hele tiden at være i aktivitet, og de fleste vil endda opleve ubehag ved at skulle være i noget der er stille og roligt, når de er her.
Men på sigt brænder vores nervesystem sammen.
Det kan simpelthen ikke tåle at være i ubalance i lang tid af gangen.
Det har brug for balance mellem det passive/beroligende (parasympatisk) og aktive (sympastisk) nervesystem.
Det er en af grundene til at mindfulness og meditaion kan være så effektivt mod stress, fordi det styrker vores parasympatiske del af nervesystemet og mindsker amygdala aktivering.
Men der sker mange andre ting ved stress end det.
Vores fascie system, som er et netværk af små vandholdingetråde ( også kaldet bindevævet), der bor overalt i kroppen og i hjernen, begynder at blive mere og mere stift og ubevægeligt, fordi affaldsstofferne fra kroppen ophobes, når vi er stressede og spændt op, hvilket betyder, at vi kan opleve udefinerbare smerter fra kroppen.
Og ubehag generelt og miste kropskontakten.
Og skubbe til en masse kropslige ubalancer og opspændinger, som giver smerte og hovedpine.
Vores åndedræt bliver overfladisk, hvilket betyder dårlig iltning af vores celler, hvilket jo gør at de ikke fungerer optimalt. Og i sidste ende kan det skabe surt miljø omkring cellerne, som på lang sigt kan give autoimmune sygdomme.
Hjertet sættes også under pres, fordi musklerne omkring lungerne og brystkassen bliver stramme og pressede. Og iøvrigt stiger pulsen, hvilket igen belaster hjertet. Og belaster resten af kroppen og hjernen.
For ikke at tale om fordøjelsen, som lukker ned. Vores microbiom går i stykker og vi riskerer 'læk tarm syndrom', som gør at affaldsstoffer fra tarmen siver over i blodet og skaber inflammation. Og inflammation i tarmen vil igen skabe inflammation i hjernen og væsentlig samspil mellem tarm og hjerne går ned, herunder samspillet mellem melatonin og serotonin produktionen. Som er med til at styre vores søvn og vågen tilstand og rydde op i affaldsstofferne omkring cellerne. Og affaldsstofferne i hjernen under søvn.
Og jeg kunne nævne mange flere ting.
Og når er dette er skrevet, så er hvert eneste stresstilfælde forskelligt.
Og derfor så svært for vores etablerede system at håndtere.
Fordi stress både giver fysisk, psykiske, hormonelle og kropslige forandringer.
Så hvis du, kære læser, er ramt af stress: Du er ikke forkert! Du er ikke svag!
Du er blot ramt af præstationssamfundet stigende krav og uforløste traumer i din baggage og det er helt ok.
Det vigtigste er, at du får den rette hjælp.
Og at du lytter til dig selv og holder fast i, at du godt må have det, som du har det.
Og at du er tydelig og ærlig omkring dine symptomer - dem alle.
For sårbarhed og let til tårer er også en 'sidegevinst' ved stress.
Og det er IKKE en løbetur, der hjælper her!
Og kunne vi så ikke også i denne sammenhæng slå fast, at myten om den "gode" stress heller ikke findes. Den handler oftest mere om 'præstation' og det har vi rigeligt af - så det er et dybt forkert signal at sende til de mange stressramte, at sige der findes også god stress. Nej, det gør der ikke.
Der findes naturlige mekanismer, som kan hjælpe os mennesker, når vi over kort tid skal præstere ekstra, med streg under kort tid!!
Men hvad kan så hjælpe?
At blive lyttet seriøst til, fra f.eks en god psykolog/terapeut, som forhåbentligvis også er mindfulnessuddannet. Eller at deltage på et mindfulnessforløb, som kan klæde dig på til at håndtere dine symptomer langt lettere og lære dig tålmodighed og venlighed mod dig selv igen.
Mindfulness er virkelig effektivt, hvis det er en god mindfulness behandler du er hos, som også tager kroppen med i sin tilgang.
Og kropslige øvelser som f.eks medi yoga, yin yoga, fascial flow yoga og meget blid mindfuld yoga.
Åndedrætsøvelser og at komme i dyb kontakt med dit åndedræt igen er en anden god vej ud at gå. Fordi åndedrættet er vores direkte døråbner ind til det beroligende nervesystem.
Og så i en periode at tillade sig selv, at lave absolut ingenting.
Være i naturen. Suge den friske luft ind. Gå små korte ture. Og intet andet.
Vær også god ved dig selv - Ffå massage, tag varme bade, giv dig selv masser af omsorg.
Aflys alle store social arrangementer og begynd at tillade dig selv at spørge din krop, om du kan rumme, at deltage i inviationerne. Spørg ikke dit hoved, for det kan hurtigt bilde dig alt muligt ind.
Hovedet er fanget i fortiden, kroppen er altid i nuet.
Så kære du, der er stress ramt: Tag godt hånd om dig, for det er en jungle derude at finde god hjælp. Husk altid at skal lytte indad til din mavefornemmelse og lade den guide dig på den vej.
Og så tillad dig selv masser af tid til at hele.
En stresstilstand tager mange gange lige så lang tid, at komme ud af, som det har taget at komme ind i den og det er helt ok.
Kroppen husker meget længere tid end hovedet gør, så vi kan hurtigt overbevise os selv fra hovedet om, at nu går det bedre, men det er ikke det samme som, at din krop er klar. Lyt. Og mærk.
Og det er også ok, hvis du ikke oplever at komme tilbage i samme form som tidligere, det er også meget normalt. Det kan også blot handle om, at du nu er langt hurtigere til at lytte til dine indre signaler og tillade dem, uden at det betyder, at du har det dårligere end tidligere. Tidligere var du bare alt for god til at 'lukke ned' og ikke lytte efter.
Hvis du er i tvivl, så skriv gerne til mig. Også hvis dette indlæg har skubbet til noget i dig.
Du er er velkommen til at skrive på flora@livsbevidsthed.dk så vil jeg svare dig efter bedste evne.
Kærligst,
Flora ❤️
PS. Jeg er i øvrigt selv tidligere stressramt ( ca. 15 år siden) og stadig med små symptomer, der aldrig helt går væk, som støjfølsomhed, hurtigt udmattelse, og et lille overskud til sociale arrangementer, samt et nervesystem, der hver dag skal plejes med masser af nærvær, omsorg og blide bevægelser. Men jeg ved derfor også, at der er en vej igennem og ud på den anden side.
Flora Tara Skouboe Melchiorsen
Flora Tara Skouboe Melchiorsen er partner og hovedunderviser i Akademiet for Mindfulness og Livsbevidsthed. Flora Tara Melchiorsen er mindfulness- og meditationsmester og har omfattende uddannelsesforløb bag sig indenfor både mindfulness, compassion, meditation, yoga, kropsbevidsthed og fysiologi. Flora har siden starten af 2000 været i intensiv personlig masterclass og supervision hos mester Sri Vasudeva. Flora er forfatter til bøgerne Pædagogisk Mindfulness (Dafolo, 2012), 10 Uger til Kærlighed (Akademiet, 2019), Sådan giver du omsorg til alle sider af dig selv (Akademiet, 2019) og Vejen til dit barns (og din) trivsel (Akademiet, 2019) og står bl.a. bag At Leve Mindfuldt på Facebook. Flora Tara Melchiorsen har udviklet flere mindfulness forløb og uddannelser, bl.a. Life & Mindfulness Practitioner®, Life & Mindfulness Educator® samt HMSR® mindfulness forløbet. Flora har også udviklet Flora Metoden®, som er et unikt 9-trins system og kort, som fører brugeren fra fanget eller fastlåst i et problem, en udfordring, et mønster eller lignende - til dyb erkendelse og frigørelse fra dette.
0 kommentarer
Skriv en kommentar