Et kærligt opgør med traumer

af Flora Tara Melchiorsen

Lad mig starte lige på og hårdt: Dine traumereaktioner er ikke forkerte. 

De er raffinerede mesterværker bundet i overlevelse. Og derfor handler det ikke om at fikse traumerne. Det kan vi i øvrigt heller ikke. For det, der er sket… ja, det er jo sket. Det kan ikke “uske”.

Men opfattelsen af, at der er “noget, der skal fikses", skaber nogle mønstre og reaktioner, som jeg f.eks. ser, når mennesker kommer til mig i mine 1:1 sessions.

Nemlig meget typiske undskyldninger og skam:

“Jeg overreagerer,” siger de.

“Jeg er alt for følsom,” siger de.

“Jeg burde have styr på det her nu,” siger de.

Men når jeg, med Compassionate Inquiry-brillerne på, spørger dem: “Hvad skete der med dig?” (i stedet for det patologiserende “Hvad er der galt med dig?”)… kommer et helt andet billede frem: Et billede af nervesystemer, der har arbejdet heroisk for at beskytte livet – ofte under forhold, som ville knuse de fleste.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på det, når jeg f.eks. også ser de mange diagnoser, som mennesker får i dag. Jeg sad f.eks. og læste en beskrivelse af at være autist. Og mens jeg læste den, tænkte jeg… hold da op… her er da meget, jeg kan genkende i min egen tilgang til livet.

Det samme, når jeg læser om ADHD diagnoser… hov! Det kan jeg da også genkende.

Men jeg oplever jo også en hel masse andet, som sandsynligvis passer ind i andre diagnose-rammer.

For ikke sålænge siden talte jeg med Oliver Tonning i en af mine FLORA's Fabuleringer om det, der i dag kaldes neurodivergens - altså - meget forenklet sagt - variationer over det menneskelige sind.

Mennesket er jo - heldigvis - ikke lavet på fabrik og kommer derfor i et uendeligt tal af variationer. Hvor egenskaberne i rig grad lapper ind over hinanden. Gaver, vil jeg gerne kalde det.

En gave er jo ikke et problem. Det er først, når gaven bliver misforstået som symptom, “problemet” opstår.

Lad os prøve at se på nogle af de “etiketter”, som vi kan finde på at sige om os selv… og så holde det op mod den kvalitet - den gave - der ligger gemt i udsagnet.

“Jeg er sensitiv” - Oversættelse: En finjusteret rumradar, der kan registrere stemningssvingninger, mikromimik og diskrepans mellem det sagte og det usagte.

“For meget følelse” - Oversættelse: Dybt, nuanceret følelsesspektrum, som virkelig mærker, hvad kroppen fortæller.

“For stort kontrolbehov” - Oversættelse: Skarp mønstergenkendelse: Evne til at spotte brudte løfter og skjult utryghed og evne til at forudse problemer eller risici.

“Jeg er konfliksky og undgår ting” - Oversættelse: En indbygget 'røgalarm', der forhindrer nedbrud eller ekstrem stress. God til at tolke på, hvad der er godt og hvad der er dårligt for mig.

Der er andre tilsvarende udsagn - symptomer - vi kan formulere - og så kan vi tilsvarende “oversætte” dem til kvaliteter - gaver.

Med andre ord: Netop dine traumeaftryk… og dermed dine unikke karaktertræk… kan også opfattes som særlige superkræfter, som kun du er i besiddelse af.

Lad mig give et par eksempler igen…

Sanseintelligens: Dér hvor andre ser en “kedelig” PowerPoint, fanger du understrømmen af præstationsangst i rummet.

Empatisk dybde­boring: Din evne til at mærke andre kan, godt kanaliseret, gøre dig til en uundværlig leder, behandler eller ven.

Kreativ intensitet: Når hele systemet fyrer på alle cylindre, opstår kunst, innovation – og dyb heling.

Krise­navigering: Du har overlevet storme, som mange kun kender fra den sidste Liam Neeson film. I en nødsituation er det dig, folk ringer til.

Med den tilgang skaber vi altså et skifte i identitet:

Fra: “Jeg er ødelagt af mine traumer.”

Til: “Jeg er formet af oplevelser, der har gjort mit nervesystem ekstraordinært. Nu lærer jeg at styre kræfterne med vilje.”

Dette skift er ikke blot semantik og leg med ord; det er neurobiologi. 

Når du taler til dig selv med varme og anerkender dine reaktionsmønstre som ressourcer, falder kortisolniveauet og det parasympatiske system får grønt lys til at genoprette balancen.

Og det fører mig over til Gabor Matés Compassionate Inquiry, som jeg pt. og hele dette år er under intens uddannelse i.

I Compassionate Inquiry taler vi om, at kroppen aldrig laver en “fejl”. 

Den vælger den bedst mulige strategi givet de ressourcer og den kontekst, den har haft til rådighed. Traumesymptomet er altså ikke fjenden – det er et SOS-signal, der kalder på nysgerrighed og omsorg.

Forestil dig et barn, der vokser op i et hjem, hvor tavshed betyder fare. 

Barnets nervesystem lærer hurtigt at scanne atmosfæren som en avanceret røgdetektor.

Problemet opstår, når den samme scanner – tyve år senere – stadig tror, at chefens hævede øjenbryn er livstruende. 

Nervesystemet kører stadig version 1.0, skabt til barndommens forhold, selvom du nu befinder dig i en helt anden virkelighed.

Gabor Maté kalder dette mis­match for “the residue of past adaptions.” På dansk kan vi måske kalde det “efterslæbet fra tidligere tilpasninger”… eller “aftryk fra fortidens tilpasningsstrategier”.

Vores opgave er ikke at udrydde aftrykket, men at opdatere softwaren fra version 1.0 til den nyeste udgave, så “systemet” ved, hvornår det skal gå “offline” og bare lade dig nyde freden.

Her er Compassionate Inquiry en fantastisk døråbner. I sin kerne er CI (forkortet) et partnerskab mellem:

1. Kærlig opmærksomhed (compassion)
2. Undersøgende nysgerrighed (inquiry)

Det handler ikke om at presse dig til at “slippe” noget, men om at opdage og forstå, hvorfor det stadig holder fast.

Praktiske små skridt du kan prøve allerede i dag...

1. Sæt navn på reaktionen.

F.eks. “Jeg lægger mærke til, at min brystkasse spænder – min gamle sensitivitet siger hej.”

2. Spørg kroppen, hvad den forsøger at beskytte.

F.eks. “Kære opspænding, hvad prøver du at redde mig fra lige nu?”

3. Tilbyd en ressource i nuet.

F.eks. “Tak fordi du passer på mig. Lige nu er der ingen fare – lad os trække vejret tre gange sammen.”

4. Gentag, også uden at forvente øjeblikkelig forløsning. Wax in. Wax off. (Softwareopdateringer kører ofte bedst, når systemet får lov til at genstarte flere gange.)

Der er også tre gode “nøgler” i Compassionate Inquiry “værktøjskassen”, som kan låse fastlåsningen i nervesystemet op:

Forankring i kroppen ⇢ Somatisk scanning (f.eks. kropsscanning), blød bevægelse, beroligende berøring ⇢ Skaber vagus-toning, dæmper amygdala, skaber tryghed i nervesystemet

Ren og ægte ærlighed ⇢ At sige sandheden om dine behov og oplevelser før du eksploderer/panikker/forsvinder ⇢ Styrker den præfrontale cortex’ kapacitet til selvregulering.

Samskabt resonans ⇢ At blive holdt i et felt af nærvær - session, gruppe eller tryg relation ⇢ Spejlneuroner giver social tryghed, dopamin og oxytocin niveau øges.

Til den professionelle læser:

Som terapeut, psykolog, behandler, coach, pædagog el.lign. kender du måske frustrationens suk: “Hvorfor falder klienten tilbage i mønsteret, når hun jo forstod det?”

Compassionate Inquiry minder os om, at indsigt uden somatisk tryghed sjældent ændrer adfærd.

Først når kroppen føler den nye sandhed – i et felt af medlevende nysgerrighed – integreres den i hverdagen.

Prøv dette i din næste session:

Stil spørgsmålet “Hvis din krop kunne tale lige nu, hvilken sætning ville den sige?” – og vent.

Det stille øjeblik, hvor svaret spirer, kan være mere transformerende end ti PowerPoint-slides om Vagusnerven.

Til dig, der læser af personlig interesse

Måske er du træt af selvhjælpsbøger, der lover en hurtig “fix-dit-traume”-kur. Hvis du kender mig, ved du, at jeg aldrig lover quick-fixes. I stedet lover jeg dig et helt nyt forhold til dig selv, når du vælger at gå med mig og gå vejen.

Men jeg ved også, hvordan hjernen tænker - så derfor får du 3 livsnære og praktiske input, du kan tage med dig:

1. Stop diagnosticeringen. Erstat “jeg er traumatiseret” med “jeg har geniale beskyttelsesstrategier”.

2. Bliv din egen nervesystem-ekspert. Lær dine triggers, dit tolerance-vindue og dine genopladningsritualer at kende - som en bilmekaniker kender sin motor.

3. Søg fællesskaber, der fejrer og spejler din unikke kalibrering. Nervesystemer læger hurtigere i spejlet af andres regulerede tilstedeværelse.

Du behøver ikke blive “normal” for at passe ind. 

Verden har allerede normalitet nok – men den hungrer i stedet efter autentisk nærvær og dybde.

❤️

Så her er mit spørgsmål til dig, lige nu:

Hvilken mikro-handling kan du tage i dag for at ære dit unikke kalibrerede nervesystem?

• Måske er det at lukke øjnene og lægge en hånd på dit hjerte i 30 sekunder.

• Måske er det at sige “nej” til den aftale, der dræner dig.

• Måske er det at dele dette indlæg med en, der stadig tror, at hun er “defekt”.

Uanset hvad du vælger, er det ikke et skridt væk fra det, du er. Det er et skridt hjem.

Så… her til sidst...

Husk: Dine traumereaktioner er ikke din skyld.

Men… din transformation er dit valg.

Jeg – og dit indre vidende system – hepper på dig, mens du omskriver koden fra at være ufrivilligt styret af gammel frygt til bevidst at kanalisere dine superkræfter ind i relationer, kreativitet og forandring.

Når du står dér, måske midt i livet, og mærker jordforbindelsen, vil du forhåbentligt opdage:

Jeg har aldrig været forkert.
Jeg har aldrig været “for lidt”.
Jeg har aldrig været “for meget”.

Jeg har altid været præcis den, verden ventede på.

Kærligst,

Flora Tara Melchiorsen

Flora Tara Melchiorsen er krop og psyke-ekspert, mindfulness- og meditationsmester med et omfattende uddannelsesforløb bag sig indenfor både mindfulness, meditation, yoga, kropsbevidsthed, traumeterapi og fysiologi. Flora har siden starten af 2000 været i intensiv personlig masterclass og supervision hos mester Sri Vasudeva. Flora er forfatter til bøgerne Hjertevejen (Akademiet/2021), Pædagogisk Mindfulness (Dafolo/2012), Vejen til dit barns (og din) trivsel (Akademiet/2019), 10 Uger til Kærlighed (Akademiet/2019), Hjertekammer Metoden© (2023), Stressfri Krop og Hjerte (2024) og står bl.a. bag At Leve Mindfuldt på Facebook. Flora Tara Melchiorsen har udviklet flere mindfulness forløb og uddannelser, bl.a. Master of Heart & Mind©, Life & Mindfulness Practitioner®, LMPonline, Life & Mindfulness Educator®, Heart & Dharma© samt HMSR® mindfulness forløbet.