Du kan dø af hjertesorg

Af Flora Melchiorsen

 

Hvert år dør mindst 3 danskere af hjertesorg. Bogstaveligt talt.

“Men der kan faktisk være tale om endnu flere, der døde af det.” siger Thomas Emil Christensen, der er læge og hovedmand på forskningsprojektet på Rigshospitalet. Sådan skrev Politiken og flere andre danske aviser d. 20. december 2014. Ja, selv enkelte formiddagsaviser havde opsnappet nyheden og bragte den.

Broken Heart Syndrome kalder forskerne det. Og siger, at det kan optræde, hvis man får psykisk stress, f.eks. hvis man mister en ægtefælle. Hjertesorg kan også optræde i forbindelse med fysisk stress eller “ud af den blå luft og vi ved ikke hvorfor” siger Thomas Emil Christensen også.

Krop og sind hænger sammen.

Hvorfor har man negligeret det før, spørger Politiken forskeren i interviewet. Og lægen svarer: “Jeg tror, det er uvidenhed. Det fysiske og psykiske er noget, som både læger og lægfolk har været tilbøjelige til at adskille”.

Det er dog ikke helt sandt. For flere og flere læger og forskere har i de seneste år været mere og mere interesseret i at undersøge sammenhængen mellem vores tanker og sindsmæssige tilstand og kroppen. Det er f.eks. ikke så længe siden, at den danske forsker og Ph.d. Anders Borglykke undersøgte sammenhængen mellem bekymringer og en højere risiko for at få hjertesygdomme (medpagetoday.com)

For nogle år tilbage gennemførte amerikanske forskere også et studie i om man oplever fysiske reaktioner på f.eks. hjertesorg eller når man tænkte på noget positivt, som man havde gjort sammen med f.eks. en god ven. Og gæt en gang. Ja, naturligvis kunne forskerne spore fysiske reaktioner i kroppen på de psykiske påvirkninger.

Og er det egentligt så overraskende?

Gennem mange hundreder af år har vi brugt hjertet som symbol for både visdom, mod og .. ja, naturligvis kærlighed. Og når vi oplever følelsesmæssige påvirkninger…. glæde, sorg, ulykke, lykke. Hvor er det så, vi mærker det? Som regel ikke i hovedet, i hjernen. Nej, i hjerteregionen. Hvis du lige nu – i dette øjeblik – lukker øjnene og tænker på noget, der har gjort dig rigtig glad, hvor mærker du det så? I hjertet, ikke sandt?

Nogle af de første moderne forskere indenfor fysisk-psykologisk forskning, Beatrice og John Laceyopdagede gennem 20 års forskning i 1960’erne og 70’erne, at hjertet kommunikerer med hjernen på måder, som har afgørende betydning for vores opfattelse af verden omkring os. Og på vores reaktioner på de ting, vi oplever. Beatrice og John Lacey opdagede bl.a. at hjertet har sin helt egen besynderlige logik, som ikke så sjældent afveg fra de impulser som de autonome nervesystem ellers udsendte. De ret så interessante undersøgelser, som parret foretog, viste at hjertet sender informationer og beskeder til hjernen, som hjernen ikke blot behandler, men som hjernen faktisk reagerer på – altså adlyder. Og det virkelig interessante var (og er), at disse informationer og beskeder fra hjertet til hjernen har afgørende betydning på f.eks. en persons opførelse og reaktionsmønstre. I 1974 opdagede de franske forskere Gahery og Vigier, at hjertet gennem Vagus nerven direkte har indflydelse på hjernens respons.

Gennem nu snart 20 år har det amerikanske Heartmath institut undersøgt netop hjertets kraft og ikke mindst hjertets sammenhæng med sindet. Forskerne her siger, at vi har en “hjerte-hjerne” og at deres undersøgelser viser, at hjertet kommunikerer med hjernen på 4 afgørende måder:

  • Neurologisk (gennem transmission af nerveimpulser)
  • Biokemisk (via hormoner og neurotransmittere)
  • Biofysisk (gennem tryk bølger)
  • Energi (gennem elektromagnetiske interaktioner)

Faktisk siger forskerne, at der går mere information til hjernen fra hjertet. End omvendt.

Hjertet er ikke bare et organ, der hænger og dingler isoleret nede i brystkassen. Det er tæt forbundet til hjernen på mange, mange måder.

(Henning Mølgaard, professor).

Dette betyder også, som de også påpeger på Heartmath, at når vi er i hjertemæssig balance, så er kroppen også i samme balance. Og det gælder også hjernen. Vi oplever alle mulige positive ting, som større mental klarhed og overskud. Større beslutningsevne. Og større indre ro.

Amerikanerne bruger ordet “coherent”. Det kan oversættes til det danske ord sammenhæng, men det er måske mere end det. Lige før skrev vi ‘hjertemæssig balance’. Det, vi mener med det, er, at når vi lever i hjertemæssig balance … i samklang med vores indre, vores værdier og vores åndelige habitus, så er vi i hjertemæssig balance.

Heartmath forskerne peger bl.a. på, at når vi oplever medfølelse, omsorg og kærlighed for andre, så reagerer hjertet med disse følelser og skaber hjertemæssig balance. Og begynder så at sende sine signaler ud til resten af kroppen.

Og det foregår ikke kun i nuet, men hjertet sætter også “ind på kontoen”. Man kalder det, at vi skaber resiliens. Vi akkumulerer faktisk positiv hjerteenergi. Vores system er nemlig så viseligt indrettet, at det ikke smider overskuds-kærligheds-energien væk… nej, det gemmer den til senere.

Vores positive batteri – resiliens – er det, vi kan kalde vores modstandskraft og ukuelighed. Altså, hvor godt vi tackler modstand, ulykke og sorg. Jo mere vi har i resiliens-batteriet, jo mere er der at tage af, når vi møder modstand.

Så, hvad betyder det?

Jo, det betyder kort sagt, at jo mere du lever i samklang med dine værdier. Og jo mere medfølelse, omsorg og kærlighed, du udviser. Jo mere roligt står du, når livets storme kommer ind over dig.

Så når nogle kritikere f.eks. siger, at mindfulness er noget ego-pjat og bare et nyt modefænomen, så overser de disse helt grundlæggende ting, som forskerne på Rigshospitalet nu også er ved at åbne for en lille flig af.

At vi er meget, meget mere end bare en krop-mekanisme.

Så når vi – f.eks. gennem mindfulness – kommer tilstede under vores fødder, som vi kalder det igen og igen. Og pludselig opdager, hvem vi er og hvad “der får vores hjerte til at banke”, så kommer vi også meget tættere på at leve i samklang. I hjertemæssig balance.

Hvis vi skal stemme et instrument, er vi jo også allerførst nødt til at lytte. Både til kammertonen såvel som til instrumentet. Og hvis nogle af strengene er slidte, må de jo også skiftes eller repareres. Det siger sig selv. Og det er vi alle klar over.

Som mennesker er vi i denne sammenligning ikke meget anderledes end instrumentet. Ofte har vi bare glemt at lytte til musikken i os og har derfor måske slet ikke opdaget, hvis den spiller falsk. Og til sidst har vi måske endda vænnet os til lyden af de falske toner, så vi bare tror, at det er sådan “klaveret spiller”.

I østen er ordet for sind og hjerte det samme.

Da en kendt forsker inden for meditation og mindfulness for nogle år tilbage i et større seminar skulle måle meditationens effekt på mennesket, havde han indbudt en tibetansk munk op på scenen, mens de øvrige munke sad i salen og kiggede med. Da forskeren begyndte at sætte elektroder på munkens hoved brød alle munkene i salen ud i latter. Først forstod forskeren ikke helt latteren. Og efterfølgende spurgte han dem, hvorfor de syntes, det var så morsomt. Og munkene forklarede, at de syntes det var morsomt, at han ville måle effekten i hjernen, når nu alle vidste, at den største effekt var i hjertet.

Men her opstår skismaet i vores vestlige måde at anskue tingene på. At vi på en eller anden måde hele tiden vil have videnskabelig evidens, før vi for alvor tør kigge nærmere på tingene.

Og det er jo egentlig paradoksalt, at vi i vores nuværende forståelse bruger masser af ressourcer på klassisk tankemæssig forskning for at kunne bevise og dermed forstå, at vi slet ikke skal forstå. Men simpelthen bare blive bedre til at lytte og mærke.

Sara Childre, stifter af HeartMath institutet siger bl.a. “At bruge vores hjertes intuitive signaler vil blive sund fornuft baseret på praktisk intelligens”.

Så måske er det altsammen helt som det skal være. Også når Rigshospitalets forskere nu begynder at kigge på sammenhængen mellem hjerte, sind og krop. Måske de også – som så mange andre forskere rundt omkring i verden – vil opdage, at vi kun lige står på kanten til en større erkendelse af, hvad der egentlig er på færde inden i os.

Og måske at opdage, at det i bund og grund faktisk er meget enkelt det hele. At vi blot skal tilbage til udgangspunktet. Tilbage til start. Til stedet under vores fødder. Og være til stede i nuet. I nærvær. Med det, der er. Og det, vi mærker inden i.

Mindfulness er blot et skridt på denne vej.

Fra hjerne til hjerte.

 

 

_K8A9554-1.jpg
Flora Melchiorsen

Flora Melchiorsen er partner og hovedunderviser i Akademiet for Mindfulness, Personlig Udvikling og Livsbevidsthed. Flora Melchiorsen er mindfulness- og meditationsmester og har omfattende uddannelsesforløb bag sig indenfor både mindfulness, meditation, yoga, kropsbevidsthed og fysiologi. Flora har siden starten af 2000 været i intensiv personlig  masterclass og supervision hos mester Sri Vasudeva. Flora er forfatter til bogen Pædagogisk Mindfulness (Dafolo, 2012) og står bl.a. bag At Leve Mindfuldt på Facebook. Flora Melchiorsen har udviklet flere mindfulness forløb og uddannelser, bl.a. Life & Mindfulness Practitioner®, Life & Mindfulness Educator® samt HMSR® mindfulness. Flora har sit eget lukkede Mindfulness Mentor forløb, som kører over 12 måneder af gange med plads til 22 deltagere. 

 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!