Der er altid en, der bliver sur!

af Flora Melchiorsen

 

 

Det sker hver eneste gang på vores uddannelser, at (mindst!) en af deltagerne på vores uddannelsesforløb bliver sur på os.

Hver eneste gang.

Og der er sådan set god grund til det.

Vi gør os nemlig ret stor umage for at det sker.

Frygt er en ret naturlig ting at mærke, når vi bevæger os ud (eller især ind!) i ukendt territorium.

Og det er jo altid ukendt territorium, når du udvikler dig. Du flytter dig fra det, du kender – til noget helt nyt, som du ikke helt kender effekten eller resultatet af.

Det sker f.eks. også, når du trodser den første frygt og melder dig til en mindfulness uddannelse.

Og undervejs i forløbet, så erstattes frygten ofte af opspændinger.

De opspændinger, der opstår, når du er ved at gå over en tærskel. Til noget endnu mere forandrende.

De opspændinger … der opstår, når du ikke helt ved, om det, du laver, fungerer. Eller ikke fungerer. Eller når du opdager nye sider af dig selv (Både de ukendte og dem, du rent faktisk godt ved, er derinde et sted).

Når du så sidder dér og kigger på dig selv og tænker… tør jeg gå 100% med?

Ofte er de opspændinger, du mærker dér, et kendetegn for en uddannelsesmæssig erkendelse.

Dér i grænselandet, hvor du ikke helt kan vide, hvad du er i gang med. Hvor du ikke kender læseplanen. Eller pensum. Eller formålet. Og hvor der ikke er udstedt en garanti for, hvad der kommer til at ske.

I vores optik skaber dygtige og effektive undervisere netop disse opspændinger.

Fordi disse opspændinger skubber dig over kløften.

(Over udviklingskløften)

Til den anden side.

Men.

Altså.

Når du står lige dér. På kanten af kløften.

Og mærker opspændingerne.

Så kan du godt blive usikker.

Og vende denne usikkerhed udad og blive sur på os. “Ved de overhovedet, hvad de har gang i?”.. og… “Hvorfor skal jeg lave de her fjollede ting. Rende rundt her som en anden tosse. Jeg kan ikke se idéen. Eller formålet! Jeg tror i øvrigt slet ikke, at det her er noget for mig!”

Vi ser det hver eneste gang.

Vi oplever det hver eneste gang.

Hver. Eneste. Gang.

Men det, vi også ser.

Hver. Eneste. Gang.

Er, at de – der trodser opspændingerne (og frygten). Og hopper fra kløftens kant.

De forvandles.

De skaber forandringen. I sig selv.

Og så er det helt OK, at de blev sure. Et kort øjeblik. Undervejs.

Vi bliver faktisk lidt glade, når det sker.

For os handler uddannelse nemlig aldrig bare om at formidle information.

For os handler uddannelse om en fremadrettet bevægelse af læring (og udvikling).

Og det er sådan, vi underviser.

Og det holder vi aldrig op med.

Så nu er du advaret.

Så, hvis du trodser din frygt. Og melder dig til et af vores uddannelseshold.

Så er der en ret stor risiko for, at du bliver sur på os.

Men.

Det lever vi meget fint med.

Du er hjerteligt velkommen.

 

Du kan altid se de aktuelle hold her.

 

 

 

_K8A9554-1.jpg
Flora Melchiorsen

Flora Melchiorsen er partner og hovedunderviser i Akademiet for Mindfulness, Personlig Udvikling og Livsbevidsthed. Flora Melchiorsen er mindfulness- og meditationsmester og har omfattende uddannelsesforløb bag sig indenfor både mindfulness, meditation, yoga, kropsbevidsthed og fysiologi. Flora har siden starten af 2000 været i intensiv personlig  masterclass og supervision hos mester Sri Vasudeva. Flora er forfatter til bogen Pædagogisk Mindfulness (Dafolo, 2012) og står bl.a. bag At Leve Mindfuldt på Facebook. Flora Melchiorsen har udviklet flere mindfulness forløb og uddannelser, bl.a. Life & Mindfulness Practitioner®, Life & Mindfulness Educator® samt HMSR® mindfulness. Flora har sit eget lukkede Mindfulness Mentor forløb, som kører over 12 måneder af gange med plads til 22 deltagere. 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!