Er tiden kommet?

kvinde drejer af på vejen

af Flora Tara Melchiorsen

Noget jeg har været meget optaget af de sidste år, især her under cocona pandemien, er vores rummelighed overfor livet.

På mange måder kom det helt bag på os, at en pandemi kunne opstå og hvor store konsekvenser den havde for os alle sammen. Vi blev frygtsomme, vi blev bange, vi gemte os væk. Hvilket er helt naturligt når noget ukendt udefra pludselig truer os og vælter vores hverdag og verden rundt og på hovedet.

Men jeg har også tænkt, det er da alligevel interessant, så svært vi har ved at acceptere livet med alt, hvad det nu end rummer.

Hvor lidt vi måske er bevidste om, at enhver handling, vi laver i verden, har en konsekvens.

Det er som om, vi nogle gange kommer til at tro, at når vi er landet i livet - især her i vesten - så har vi fået en 'fribillet' til alting og intet kan røre eller ramme os. Så, når noget alligevel rammer os, slår det os helt ud og omkuld. Vi føler det, som om livet har svigtet sin 'kontrakt' med os. Og måske endda også, at vi må have gjort noget forkert - siden det lige ramte os.

Men livet kommer og går. Med alt. Gode ting, såvel som mindre gode ting.

Og vi er ikke en passiv medspiller, men tværtimod en ret aktiv spiller... her på livets spillebane.

Så når en pandemi rammer os, ja, så kunne det måske også være fordi du og jeg har mishandlet jorden, svinet og udpint, udnyttet og plaget naturen, dyrene og ja faktisk os selv som mennesker gennem årtier... og endda meget, meget længere.

Når vi ser rundt på kloden og hvordan klimaforandringerne skaber store ændringer, ja, så er det vel ikke noget under, at der følger naturkatastrofer med som konsekvens.

Når vi forstyrrer balancen, har det en konsekvens.

På samme måde i vores eget liv: Når vi gennem hele vores liv har fyldt os selv op med dårlige tanker og følelser, ja så kommer der et punkt, hvor vores system ikke længere kan rumme det og det går i 'udbrud' i vores system som en ubalance. Og på sigt måske endda som sygdom.

For vi ser også en anden epidemi i disse år. Nemlig en epidemi af børn og unge - og for den sags skyld også voksne - mennesker, der føler sig svigtet, såret og forrådt af dem, der skulle passe allermest på dem.

Ikke af en grundlæggende ond vilje, men fordi vores samfund alt for længe har gået i en retning, hvor materialisme og præstation værdisættes langt højere end trivsel, glæde og kærlighed.

I al denne jagen efter vind, har vi mistet evnen til at mærke os selv og til at være nærværende i vores liv og i vores relationer. Og det har naturligvis en konsekvens for vores trivsel.

Men skal vi så fortvivle?

Nej. Det skal vi ikke.

Selv om klimapåvirkningerne og forandringerne er store, så opdagede vi jo - som en positiv sideeffekt fra Corona epidemien - hvordan kloden og naturen relativt hurtigt ændrede sig i positiv retning, da vi holdt op med at rejse og overforbruge for en stund.

Tom Beards film med David Attenborough "The Year the Earth Changed" er fantastisk at se - både til eftertanke, men også til håb og - ikke mindst en opfordring til handling. Den viser, hvor hurtigt luften blev klar og hvordan Jorden nærmest fik luft et øjeblik og genvandt en lille smule af balancen.

Sådan er det også med os som mennesker.

Der er håb. Og der er en vej tilbage.

Livet kan læres at rummes og håndteres, uden at vi går i stykker af det.

For ligesom de relativt drastiske ændringer, vi som mennesker blev tvunget til af pandemien - faktisk overraskende hurtigt resulterede i positive ændringer, så kan vi også skabe positive ændringer i vores menneskelige balance.

Men. Det kræver naturligvis også en drastisk ændring af den måde, vi har "kørt livskonceptet" på indtil nu.

Lad os bare håbe. Men ikke bare håbe. Som Piet Hein så fint sagde det.

Dr Richard Davidson beskriver i sin nyeste forskning fire elementer der skal være tilstede, for at vi mennesker kan genskabe balancen - og dermed skabe trivsel i både krop, sind og ånd.

Det første element er nærvær. Gennem Mindfulness.

Det dybe u-dømmende nærvær, hvorfra vi lærer at rumme alt uden filter og se virkeligheden, som den er - ikke som vi tror, den er.

Hvor vi åbent og rent erkender, hvad dette nu rummer for os selv og vores verden. Uden at skulle dømme eller bedømme.

Og dette rene nærvær kan kun rummes, holdes og forfines, når det holder næste element i hånden, nemlig compassion.

Den kærlige/venlige tilgang, hvorfra vi rækker både indad og udad for at rumme og lindre med samme omsorg, som vi ville gøre og ofte gør for vores nærmeste. I en erkendelse af, at også dette, der er lige nu, blot er menneskeligt. Vi er fælles og vi er ens i vores smerte, i vores lidelse og i vores liv.

I al min undervisning bruger jeg NOAK modellen som vejviser til at finde ind i den dybe accept af livet og alle dets fortrædeligheder og glæder - uden at ruminere i dem.

N: Står for neutral nysgerrighed. Jeg ser det, der er og jeg ser det fra et dybere sted i mig, hvorfra jeg kan begynde at øjne sammenhæng og indsigter.

O: Jeg observerer blot det, der nu opstår - uden at knytte mig til det. Fra den dybe kerne af bevidning folder jeg mit indre landskabskort ud.

A: Og uanset, hvad jeg måtte få øje på, så møder jeg det med dyb accept og rummelighed. Der er det, der er i dette nu og det er der jo allerede, så jeg må acceptere det og tage det ind som sandheden lige nu i dette nu.

K: Og uanset, hvad der måtte iagttages, observeres og undersøges, gøres det altid fra et udgangspunkt af kærlig/venlighed. Af aldrig at dømme mig selv ( eller for den sags skyld andre) fordi jeg ved, at jeg gør mit bedste, at jeg er hel allerede og blot en opdagelsesrejsende i livets store rum.

Og her igennem opstår det næste som Dr Richard Davidson taler om, som afgørende for genskabelse af trivsel og balance, nemlig selvindsigt.

Indsigt i os selv, vores sind og vores sammmenhæng.

Det Dr. Dan Siegel også kalder Mindsigth. At vi ser vores sinds konstruktion rent, uden filter og dermed ser os selv rent.

Sindet, defineret som et energi- og informationsflow mellem hjerne og krop og mellem krop og hjerne ( 80% går den vej) og ikke mindst information og energi flow mellem os mennesker. Imellem vores kroppe og primært vores hjerter. Hjerter kommunikerer simpelthen med hinanden - også på afstand.

Sidst, men ikke mindst, taler Dr Richard Davidson om mening.

At vores liv - uanset hvordan det end måtte se ud - skal skabe mening for os, for at vi kan rumme at være i det og ikke gå i stykker af det.

Når disse fire elementer er til stede, har vi altså skabt et fundament for balance og trivsel.

Og måske er der allerede en ny "positiv pandemi" på vej. Denne gang fra "kapitalismens højborg", nemlig USA. Og det interessante er, at denne nye "pandemi" faktisk er en afledt konsekvens fra Corona pandemien.

Der er nemlig flere og flere amerikanere, der i de sidste to års nedlukninger med hjemmearbejde og mere ro omkring dem, har valgt at ændre retning i livet.

Siden februar 2021 er antallet af amerikanere, der forlader deres job steget støt. Og i december 2021 forlod 4,3 millioner amerikanere deres job. Det svarer til ca. 3% af den samlede arbejdsstyrke. Det lyder måske ikke af så meget, men det er faktisk en stor ændring i det amerikanske arbejdssystem. Og undersøgelser viser, at det nærmer sig et fænomen, som endda har fået et navn "The Great Resignation" eller "The Big Quit".

Pausen under pandemien har altså fået en masse mennesker til at reflektere og tænke over, om det liv, de har levet, nu også er et liv, der giver mening.

Flere tidligere karrieremennesker har droppet de dyre lejligheder og det smarte tøj og de dyre biler og har valgt at "downsize" og indgå i nye og mindre arbejdsfællesskaber. Som både giver meget mere mening for dem selv personligt - men også for fællesskabet, f.eks. i forhold til klimapåvirkninger, overforbrug osv.

Nu kan vi umiddelbart (heldigvis) ikke sammenligne danske arbejdsforhold med amerikanske, men der anes lidt af samme bevægelse her i Danmark også.

For nogle dage siden skrev en højtuddannet kvinde - cand. mag. og lektor - en kronik, hvor hun kredsede lidt om det "at vente".. efter to år, hvor vi har ventet på en hel del. Men i stedet for at juble, at ventetiden nu er forbi - nu hvor restriktionerne er lettet og vi er ved at finde en 'modus vivendi' med Corona - så siger hun, at hun ikke ønsker at leve, som hun gjorde før nedlukningerne. Og, at de 'samfundsomstyrtende ændringer' har givet hende et håb om, at hun fremover kan leve anderledes. Blandt andet med meget mere tid. Ventetid.

Pausen har givet os en stund til at reflektere over meningen.

Og dermed er vi så måske på vej den vej, som Davidson peger på.

Mening.
Indsigt.
Nærvær.

... og når vi så fletter Compassion ind i rejsen, så ser det måske ikke så sort ud alligevel.

Så fortvivl ikke, hvis livet nogle gange overvælder dig.

Du er blot et moderne menneske, der måske endnu ikke har omfavnet, lært eller erkendt, hvordan du klæder dig på til livets op og nedture.

Men.

Måske er tiden inde nu.

Måske er tiden kommet til at holde op med at tro, at du er forkert, fordi du ikke 24/7 stråler af lykke og succes og overskud, som alle de glitrende billeder på de social medier.

Måske er tiden kommet til at holde op med at tro, at du er forkert, fordi du mærker en trang til at trække i bremsen og lade hamsterhjulet køre videre uden dig.

Måske er tiden kommet til - simpelthen - at holde op med at tro, at du er forkert.

Måske er tiden kommet til, at du omfavner dig selv som menneske med alt, hvad det indebærer.

Måske er tiden kommet til at dreje af. Og gå en ny vej?


Kærligst,

Flora underskrift


Flora siddende i cirkel af solsikker - www-livsbevidsthed.dk

Flora Tara Melchiorsen

Flora Tara Melchiorsen er partner og hovedunderviser i Akademiet for Mindfulness og Livsbevidsthed. Flora er mindfulness- og meditationsmester og har omfattende uddannelsesforløb bag sig indenfor både mindfulness, meditation, yoga, kropsbevidsthed og fysiologi. Flora har siden starten af 2000 været i intensiv personlig masterclass og supervision hos mester Sri Vasudeva. Flora er forfatter til bøgerne Hjertevejen (Akademiet/2021), Pædagogisk Mindfulness (Dafolo/2012), Vejen til dit barns (og din) trivsel (Akademiet/2019), 10 Uger til Kærlighed (Akademiet/2019) og står bl.a. bag At Leve Mindfuldt på Facebook. Flora Tara Melchiorsen har udviklet flere mindfulness forløb og uddannelser, bl.a. Life & Mindfulness Practitioner®, LMPonline, Life & Mindfulness Educator®, Heart & Dharma© samt HMSR® mindfulness forløbet.

 

1 kommentar

Marianne Bager

Det er da et dejligt blog indlæg. Det rammer meget godt situationen lige nu, og det rammer også ned i mit liv lige nu, hvor jeg af og til rammes af angste/bekymrede tanker om mit liv fremover. I starten løb de helt af med mig, men jeg synes, jeg er blevet bedre til at tackle dem, bl.a. ved at tænke på dine"mantraer" : Husk at alting er som det skal være lige i dette nu og især: Husk du ikke er dine tanker. T
Tak for dine tanker 🙏❤️

Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar