Hvilken mindfulness uddannelse, skal jeg vælge?

Hvilken mindfulness uddannelse skal jeg vælge?

Hvordan vælger du den rigtige mindfulness uddannelse?

Det er jo et super godt spørgsmål.

Mindfulness er i de seneste år nærmest blevet et modefænomen. Og det er jo et eller andet sted pudsigt, når vi ved, at mindfulness har et par tusinde år på bagen.

Men med ethvert fænomen følger også et stort og ofte uoverskueligt udbud af muligheder og tilbud. Og det kan være meget svært at svare på netop spørgsmålet: Hvilken mindfulness uddannelse skal jeg vælge?

Mindfulness er i sig selv ikke et beskyttet begreb eller en beskyttet titel. Og det, mener vi i øvrigt, er helt som det skal være. Mindfulness er en levende tilgang til livet. En form for livsbevidsthed. Og ligesom at livet i sig selv er foranderligt, så er mindfulness også foranderligt. I vores optik. Hvis man først begynder at afgrænse sig til “rigtige” eller “ikke rigtige”måder at gøre tingene på, så begrænser man sig nødvendigvis også.

Men.

Det betyder jo ikke, at alt nødvendigvis er lige godt.

Så, hvad gør du så, når du nu overvejer, at få mindfulness ind i dit liv og du begynder at kigge efter en lærer.

Faglighed, erfaring og tillid er tre gode pejlemærker. Lad os kigge lidt nærmere på de tre ting

1. Har din lærer fagligheden i orden?

Mindfulness er i dag genstand for rigtig mange videnskabelige undersøgelser for virkning og effekt. For at måle noget, er det jo ganske rigtigt en forudsætning, at der er en eller anden form for afgrænsning. Og ja, vi er med på, at det taler lidt imod det første, vi skrev om den begrænsende bagside af afgrænsning (smiler). Men ikke destomindre skaber den evidensbaserede tilgang en sikkerhed for, at det, der undervises i, er kvalificeret.

Og her handler det både om den faglige og teoretiske ballast. Men i allerhøjeste grad også om din lærer er der selv. Og med det mener vi, om din lærer har en egen praksis.

I vores optik kan man ikke undervise i mindfulness uden en egenpraksis. Som lærer, skal du være der selv. Samtidig er det også vigtigt – og noget, vi indskærper overfor alle vores elever – at man som mindfulness underviser eller instruktør aldrig underviser over niveau.

Hvad med Floras faglighed?

Flora, der er hovedunderviser i Mindfulness Akademiet, og den, du møder på holdene, når du tilmelder dig, har et omfattende fagligt- og teoretisk fundament.

Hun er for det første sundhedsfagligt uddannet som ergoterapeut. Med mange års praktisk erfaring som arbejdsmiljø-konsulent i nogle af de mest belastede arbejdsmiljøområder i industrien. Derudover har Flora videreuddannet sig med både kognitive og narrative terapeutiske kursusforløb samt adskillige supplerende forløb og seminarer med nogle af de mest anerkendte forskere og undervisere indenfor området. Det gælder bl.a. Dr. Daniel Siegel, Prof. Bessel van der Kolk, Prof. Richard Davidson, Jon Kabat-Zinn m.fl. Flora har i øvrigt også gennemført et MBSR mindfulness forløb.

Som et væsentligt grundlag til den faglige uddannelse, har Flora arbejdet i individuel masterclass hos meditationsmester Sri Vasudeva i næsten 20 år. Og hun er i løbende supervision og vejledning hos ham, ligesom hun jævnligt deltager i stilhedsretreats. Flora er også i fast supervision både kropsligt og terapeutisk.

Flora har gjort det som et af hendes kendetegn, at være den måske mest opdaterede indenfor nyeste forskningsresultater indenfor mindfulness, meditation, traumeterapi, vejrtrækning og beslægtede områder.

Og så har Flora egen daglig mindfulness praksis gennem nu næsten 20 år.

Flora har også udviklet det hjerte- og mindfulnessbaserede HMSR® forløb, som Life & Mindfulness Educator® er certificerede i og udbyder.

Der er ingen tvivl om, at Floras faglighed er i top, og at du som elev er i de absolut bedste hænder hos Flora.

2. Har din lærer erfaringen med sig?

Da mindfulness, som nævnt, mere eller mindre er blevet et modefænomen, som er på stort set alles læber, er det også klart, at “markedet” hurtigt oversvømmes af mindfulness instruktører, som har en kortere mindfulnessuddannelse med sig. Og nu siger vi ikke, at man ikke kan være en dygtig mindfulness instruktør med en relativt kort uddannelse bag sig.

Men uddannelsen gør det ikke alene.

Udover daglig praksis skal der også være en lyst og vilje til at opkvalificere sig selv. Både ved konstant at suge viden til sig. Og udvikle sig. Men også træning, træning og atter træning. Og med træning mener vi i øvrigt også egenpraksis. Gennem erfaringen og deraf en konstant udvidelse af kompetenceområderne udvikler man sig som mindfulness underviser og instruktør.

Når man begynder at arbejde med sig selv, f.eks. gennem mindfulness – vil der uværgeligt komme ting op til overfladen. Også ting, der kan være svære at forholde sig til. Her er det naturligvis rart og vigtigt at vide, at du kan støtte dig til en underviser, som har en lang erfaring med sig. Og en underviser, som kender og genkender, hvis ikke alle reaktioner, så de fleste af dem, som du  som elev kan komme igennem.

Hvad med Floras erfaring?

Flora Eriksen har over de sidste 5 år ført langt flere end 500 elever gennem Mindfulness Practitioner grunduddannelsen. Og knap 100 elever gennem Mindfulness Advanced Practitioner uddannelsen inkl. adskillige 10 dages stilhedsretreats. Udover det, har Flora kørt et utal af mindfulnessforløb i virksomheder, organisationer og kommuner over hele landet. Det er måske de færreste mindfulnessundervisere, der har så stor professionel erfaring med sig i deres virke.

Samtidig har Flora også en livserfaring med sig på godt og ondt. Fra personlige overgreb i de unge år til udfordringer med sygdom og alvorlig stress i det tidlige voksne liv. En livserfaring, som naturligvis også er og bliver en del af Floras både menneskelige og professionelle tilgang til hendes hverv som mindfulness underviser.

Så også på erfaringssiden er du i de bedste hænder hos Flora.

3. Har du tillid til din underviser?

Selv om vi bl.a. underviser i, hvordan tillid grundlæggende er en beslutning, vi kan koble os ind på, så er vi med på, at det ikke er så enkelt, når du skal vælge din mindfulness underviser.

Tillid er noget, der også vokser gennem længere kontakt og oplevelse af, at du kan være tryg og rolig hos din mindfulness underviser. Her er den personlige tilgang fra din underviser vigtig. Og ikke mindst ærlighed.

Selv den dygtigste mindfulness underviser med årelang praksis bag sig rammer også modgang, ulykke og svære tider. Og bliver naturligvis også både ked af det og udmattet. Ligeså vel som han eller hun også er glad og i overskud og med masser af energi. Kort sagt. Menneskelig.

Så hvordan finder du tillid til din underviser. Ja, f.eks. ved at følge ham eller hende på de sociale medier, mailliste, hjemmeside eller blogs, hvis hun har sådan en. Den vej igennem kan du danne dig et indtryk af mennesket bag underviseren. For i sidste ende er det jo mennesket, der underviser dig og som tager dig i hånden i en transformerende rejse ind i mindfulness og hjem til dig selv.

Hvad med tilliden til Flora?

Måske følger du allerede Flora på en eller flere platforme. Og i så fald ved du, at hun aldrig er bange for at stille sig rent, ægte og autentisk op. Og netop gennem den ærlige og autentiske menneskelighed bliver hun både et spejl og en rollemodel, ikke som en uopnåelig “guru”, der sidder ophøjet i evig balance og ro. Men som et menneske - på godt og ondt - som dig og dermed ser du, som elev, at det også er muligt for dig.

Og at du altid kan række ud til Flora. Hvilket alle Floras tidligere elever kan bevidne og tilslutte sig.

Hvis du ikke kender Flora kan du læse en del af Floras artikler her på hjemmesiden. Du kan også følge Floras mere personlige blog i “Floras Sofa” eller du kan følge hende på hendes personlige Facebook profil

I sidste ende, er det helt op til dig, om du mærker tillid.

Men vi kan i hvert fald love dig dette, at når du vælger en mindfulness uddannelse i Mindfulness Akademiet, så vil vi gøre alt for at leve op til din tillid. Ikke kun inden og under forløbet, men også efter.

I øvrigt er det værd at huske, at vi altid er to undervisere på Mindfulness Practitioner uddannelsen – udover Flora, som hovedunderviser er Jørgen også med. Altsammen for at skabe endnu mere tryghed for dig som elev.

 

Så, tilbage til spørgsmålet: Hvilken mindfulness uddannelse skal jeg vælge?

Det er naturligvis din beslutning og din alene. Du er i hvert fald hjerteligt velkommen på en af vores uddannelser eller forløb. Vi kan love dig, at vi møder dig med hjerte, nærvær og præcis, som du er – og at vi vil gøre os meget umage med at give dig det bedst mulige mindfulness forløb.

Du kan se de helt konkrete tilbud, vi har til dig her.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!