Hjertelys
En julekalender med Flora
28 stille pauser til dit nervesystem i julemåneden.
Fra første søndag i advent til anden juledag åbner du hver dag en ny låge. Bag den venter en lille lydfil, hvor jeg guider dig ind i ro, og en smuk PDF med dagens fokus og en journal.
149 kr. ved bestilling senest 16. november. Derefter 199 kr.
Tilmeldingen til Hjertelys er lukket for i år.
Gratis for medlemmer af HJERTERUMMET. Læs mere
December kan være så smuk. Lysene, duften af klementiner og de små øjeblikke med dem, vi holder af. Og den kan være så meget. Travlheden, forventningerne, de mørke morgener og familier, der samles med alt, hvad det rummer. For nogle fylder savnet ekstra meget netop nu.
Hjertelys er en julekalender til den del af dig, der har brug for en pause. Ikke endnu et projekt eller endnu en ting på listen, men et lille lys, du tænder for dig selv hver dag.
Øvelserne er enkle og kropslige. De hjælper dit nervesystem til ro, styrker dit nærvær og lærer dig at møde dig selv med lidt mere venlighed. Det tager kun få minutter, og det passer ind i selv en travl dag.
Kærligst,
Flora
Bag hver låge
Hver morgen lander der en mail med dagens låge. Når du åbner den, finder du tre ting, der hører sammen.
En lydfil
De fleste dage 6-10 minutter, hvor jeg guider dig gennem dagens øvelse. Weekenderne er lidt længere, og juleaften er pausen kun få minutter.
Dagens fokus
En smuk PDF med lidt letfordøjelig viden om det, vi øver, f.eks. nervesystemet, nærvær eller selvmedfølelse.
Din journal
Et par blide spørgsmål med plads til at skrive og en lille handling, du kan tage med ind i dagen.
Og så får du også
- En mail hver morgen med dagens låge
- En smuk kalenderside, hvor lågerne åbner dag for dag, og hvor du finder dem alle samlet
- SOS-pausen, en kort lydfil til de øjeblikke, hvor det hele bliver for meget
- "Min stille december", hele din journal samlet i ét hæfte anden juledag
- Alle lydfiler og PDF'er er dine at beholde
Fire uger, fire lys
Hjertelys følger adventskransens fire lys. Rækkefølgen er valgt med omhu, for den følger den måde, nervesystemet lærer på: Først tryghed, så nærvær, så medfølelse og til sidst hjertet.
Tryghedens lys
29. november - 5. december
Vi lander i kroppen og lærer enkle måder at berolige nervesystemet på, f.eks. den lange udånding og en varm hånd på hjertet.
Nærværets lys
6. - 12. december
Mindfulness midt i december. Vi spiser en klementin med alle sanser, går langsomme skridt og lader blikket hvile i lyset.
Medfølelsens lys
13. - 19. december
Vi møder os selv med venlighed. Om den indre kritiker, om kærlige grænser og om plads til det, der gør ondt.
Hjertets lys
20. - 26. december
Varme, taknemmelighed uden pynt og årets mørkeste døgn. En stille stund juleaften, hvile juledag og en blid afrunding anden juledag.
Er Hjertelys noget for dig?
Du behøver ingen erfaring. Du skal bare have lyst til at give dig selv et par minutter om dagen.
- Du mærker ofte, at december tager mere, end den giver.
- Du vil gerne have en blid, daglig praksis, men har ikke tid til lange meditationer.
- Du er ny i mindfulness, eller du har mediteret i mange år og savner en kærlig ramme i december.
- Du har brug for at være lidt venligere ved dig selv i en tid, der kan være svær.
Et træningsforløb i indre ro, pakket ind som en julekalender
Hjertelys er i virkeligheden et 28 dages forløb. Hver dag lærer du en lille, konkret øvelse, og uge for uge bygger de videre på hinanden: Først tryghed, så nærvær, så medfølelse og til sidst hjertet.
December er et oplagt sted at begynde, fordi det er her, mange af os har allermest brug for en pause. Men det, du lærer, rækker langt ud over julen. Den lange udånding, hånden på hjertet og de tre minutters pause er redskaber, du har med dig i januar, til sommer og resten af året.
Jeg hedder Flora
Jeg er ergoterapeut og har i mere end 20 år arbejdet med mindfulness, compassion og traumer, både som terapeut og som underviser. Jeg er blandt andet uddannet i Compassionate Inquiry hos Gabor Maté, og jeg har skrevet bøgerne HJERTEVEJEN og KROPSKLOG. Min nye bog, HJERTEKLOG, udkommer i november.
Kroppen og nervesystemet er altid mit udgangspunkt. For det er gennem kroppen, at vi kan finde tilbage til ro, også når livet larmer.
I Hjertelys har jeg samlet enkle øvelser fra mit arbejde, blandt andet min egen NOAK-model, som mange af mine elever bruger som et fast holdepunkt i hverdagen. Det er ikke en præstation. Det er en invitation til at komme hjem til dig selv, en lille stund hver dag.
Vær med i Hjertelys
Hjertelys, 28 låger
Tidlig pris ved bestilling senest mandag 16. november. Det er godt 5 kr. om dagen for 28 stille pauser.
Ja tak, jeg vil være medTilmeldingen til Hjertelys er lukket for i år. Tak, fordi du kiggede forbi.
- 28 låger fra 29. november til 26. december
- En lydfil og en PDF med journal hver dag
- SOS-pausen og din samlede journal
- Alt er dit at beholde
Medlem af HJERTERUMMET?
Så er Hjertelys min gave til dig. Du skal ikke gøre noget, kalenderen kommer helt af sig selv.
Er du ikke medlem endnu? I HJERTERUMMET finder du forløb, guidede meditationer, live sessions og et varmt fællesskab. Et medlemskab koster 149 kr. om måneden, og Hjertelys følger med.
Bliv medlem af HJERTERUMMETGiv Hjertelys i gave
Kender du en, der altid sørger for alle andre i december? Du kan give Hjertelys i gave og selv vælge, hvornår gaven skal lande, f.eks. søndag 29. november, når det første lys tændes. Du vælger gave, når du bestiller. Skriv gerne en lille hilsen med dit navn, så modtageren ved, hvem gaven er fra.
Giv Hjertelys i gaveSpørgsmål og svar
Hvornår begynder Hjertelys?
Søndag 29. november, første søndag i advent. Den sidste låge åbner anden juledag, lørdag 26. december.
Hvad hvis jeg ikke når at lytte hver dag?
Så venter lågen på dig. Alle åbnede låger bliver ved med at være åbne, og du kan tage dem i dit eget tempo. Hjertelys skal være en pause og ikke endnu en ting på listen.
Kan jeg nå at være med, når kalenderen er gået i gang?
Ja. Du kan tilmelde dig helt frem til søndag 20. december, og du får adgang til alle de låger, der allerede er åbnet.
Hvor lang tid tager det?
De fleste dage 6-10 minutter. Weekendpauserne er lidt længere, og juleaften er pausen kun få minutter.
Skal jeg have erfaring med meditation?
Nej. Alle øvelser er enkle og guidet fra start til slut.
Hvordan får jeg adgang?
Når du har bestilt, får du en velkomstmail med linket til kalendersiden. Fra søndag 29. november lander der en mail hver morgen med dagens låge.
Kan jeg beholde filerne?
Ja. Du kan hente alle lydfiler og PDF'er og beholde dem.
Jeg er medlem af HJERTERUMMET. Skal jeg gøre noget?
Nej. Hjertelys er en gave fra mig til dig, og kalenderen kommer helt af sig selv.
Hvad hvis julen er svær for mig?
Så er Hjertelys måske netop noget for dig. Der er plads til savn, sorg og ensomhed, og en af lågerne er helt viet til det. Du bestemmer altid selv, hvor tæt du vil gå på det, der er svært.
Er Hjertelys terapi?
Nej. Hjertelys er en blid, selvkærlig praksis og ikke en erstatning for behandling. Går du igennem noget svært, er det vigtigt, at du også har støtte hos en behandler eller din læge. Mærk altid efter, og stop, hvis noget bliver for meget.
Hvor længe kan jeg komme ind på kalendersiden?
Kalendersiden med alle lågerne er åben frem til Hellig Tre Konger, onsdag 6. januar. Er du medlem af HJERTERUMMET, bliver den liggende til dig. Lydfilerne og PDF'erne kan du hente og beholde, så de er dine, også når siden lukker.
Jeg glæder mig til at tænde det første lys sammen med dig.
Kærligst,
Flora
Tilmeldingen til Hjertelys er lukket for i år.
Hjertelys er en blid praksis og ikke en erstatning for behandling.
Livsbevidsthed.dk
