Tre veje til at træne din lykke

af Flora Tara Melchiorsen

 

iStock-836684354.jpg

 

Lykken er en muskel... (som bliver stærkere ved at blive trænet).

I en verden hvor ulykkelighed og frustration ofte kan få lov at gribe os, er træningen i glæden og lykke en af de væsentligste træninger, vi kan tilbyde os selv.

Alt for ofte tager vi lykken for givet, som om det er noget, vi kan købe os til eller få foræret fra verden udenfor os selv.
I denne "jagen efter vind" glemmer vi helt det væsentlige i oplevelsen af lykken og udfoldelsen af lykken.

Og vi kommer til at knytte os til ydre mål og retninger for at opøve lykke og genfinde den indre ro.

Hvilket kan blive en selvforstærkende proces, for når vi så ikke lige finder den så vokser frustrationen endnu mere. Vi er så vant til, at vi kan købe os eller gøre os fortjente til så meget, at vi helt har glemt det magiske i bare at være menneske.

At være menneske er at rumme det hele. De 10.000 glæder og de 10.000 sorger som Lao Tzu skriver. At vi rummer det hele fra et dybere sted i os, hvor fra vi kan møde det med venlighed og overbærenhed - kærlighed.

I mindfulness er dette hele fundamentet for, hvordan vi træner os selv og sindet i at gro stærkere og dermed kunne udholde eller tåle livets mange fortrædeligheder og glæder langt bedre uden at drukne i dem.

Vi øver os først og fremmest i at øge vores evne til koncentration. At kunne fastholde den viljestyret opmærksomhed på en ting ad gangen. En rent kognitiv funktion, der skal udvikles og vedligeholdes hver eneste dag.

At igen og igen bringe dit sinds opmærksomhed tilbage til dette nu og opdage, hvad der er rent faktisk er.

Åndedrættet er det mest effektive værktøj, du har lige ved hånden til at træne din opmærksomhed. Igen og igen at blive opmærksom på bevægelsen og rytmen i dit åndedræt. Bare trække vejret og lytte til dit åndedræt. Tælle dine indåndinger og bare lytte, sanse og mærke.

Og her opdage hvilke sansninger, der er i din krop, i dine følelser, i dine tanker og i dine mærkninger.

At blive bevidst om alt hvad der bevæger sig i dig i dette nu, for at møde det åbent og nysgerrigt helt uden dom. Som at sidde stille og blot iagttage skyerne drive afsted på himlen og se dem som det, de er: Blot skyer, der driver.

Næste trin er at kunne give slip i alt det, der binder os og holder os væk fra lykken og glæden.

Vi knytter os til mange ting, både overbevisninger, ting og mennesker. Alt sammen noget vi kommer til at koble direkte op på vores evne til at opleve lykke:

Når først jeg har fået...
Jeg kan ikke leve uden…
Jeg må bare eje…
Jeg ved at jeg er sådan en person...

Prøv at lave en liste over, alt det du gerne vil slippe, som du bare i dette nu med din bevidsthed ved holder dig fast i ikke at være fuldt ud fri.

At give slip er både en bevægelse i at slippe vores afhængighed af det ydre og det nære, men i høj grad også at slippe alle de mentale overbevisninger, der forhindrer os og vores sind i at kunne åbnes og bevæges.

Den gående meditation er en god træning her.

Blot at bevæge dig hen over jordens overflade med samme opmærksomhed, som gik du på glasskår eller fornemmelsen af bare tæer i blødt græs.

Prøv at opdage den mentale forskel i at tænke enten det ene eller det andet og prøv så at give slip og bare bevæg dig yndefuldt, som kyssede dine fødder jorden under dig og opdage det blot at bevæge dig i dette nu hen over jorden.

Og i denne bevægelse opdager du, at du kan vælge, hvilken tanke du giver opmærksomhed.

Alle tanker er der samtidigt, men ved at træne din opmærksomhed, kan du opdage, hvad du giver din opmærksomhed. Du kan tænke på en trist tanke, for i næste nu at tænke på noget glædeligt. Mange gange kan vi komme til at hænge fast i tankemønstre, som på ingen måde får os til at trives. Men af ren og skær vane bliver vi ved med at marinere os selv i dem. Igen og igen. Eller vi begynder at slås med os selv for at få dem til at slippe. Gå nu væk! Hold nu op! Jeg gider ikke mere!

Men jo mere energi vi giver dem, jo mere vokser de. Det, vi giver opmærksomhed vokser eller vi kan sige: De frø, vi vander i vores indre mentale have, er de frø, der vokser bedst.

Kunsten er derfor at slippe kampen og i stedet opdage, at du med mildhed og uden kamp kan vælge at begynde og vande nogle andre frø dagligt.

Taknemmelighed er et af de frø, der skaber grobund for bedre trivsel og øget velvære. Og som øger vores evne til at kunne rumme alt andet langt lettere. En fast daglig taknemmelighedspraksis vil folde din evne til og bevægelse af oplevet glæde langt mere ud.

Hver morgen, du vågner, er en gave i sig selv, en invitation til at komme fuldt ud til stede og opdage magien i, at du rent faktisk er i live. At du trækker vejret.

Og hver eneste lille øjeblik på din dag kan du øve dig i at få øje på alle de små mirakler, der er at være taknemmelig for.

Prøv en gang at sætte alarmen dit ur på 10 minutter. Og sæt tiden i gang. I de 10 minutter bliver du bare ved og ved med at sige højt, hvad du lige nu er taknemmelig for. Uden at tænke og uden at tøve. Bare gør det.

Opdag, hvor mange ting, der rent faktisk dukker frem, som du måske ikke lige havde tænke på tidligere.

På den måde er det at træne lykken ikke så meget anderledes end at træne dine muskler. Jo mere du træner, jo stærkere bliver du.

God fornøjelse!

Flora Tara Quotes #7.png

 

 

 

_K8A9554-1.jpg
Flora Tara Melchiorsen

Flora Tara Melchiorsen er partner og hovedunderviser i Akademiet for Mindfulness, Personlig Udvikling og Livsbevidsthed. Flora Tara Melchiorsen er mindfulness- og meditationsmester og har omfattende uddannelsesforløb bag sig indenfor både mindfulness, meditation, yoga, kropsbevidsthed og fysiologi. Flora har siden starten af 2000 været i intensiv personlig  masterclass og supervision hos mester Sri Vasudeva. Flora er forfatter til bogen Pædagogisk Mindfulness (Dafolo, 2012) og står bl.a. bag At Leve Mindfuldt på Facebook. Flora Tara Melchiorsen har udviklet flere mindfulness forløb og uddannelser, bl.a. Life & Mindfulness Practitioner®, Life & Mindfulness Educator® samt HMSR® mindfulness. Flora har sit eget lukkede Mindfulness Mentor forløb, som kører over 12 måneder af gange med plads til 22 deltagere. 

 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!